Skiveegnens Grænseforening, Skive Salling Fjends arrangerer tur til Dybbøl og Flensborg lørdag, den 29. maj 2010.

Dybbøl 2010.
Efter bestesellerbogen :Tom Buk- Swienty: Slagtebænk Dybbøl, 18. april 1864, blev udgivet, er folk strømmet til foredragsaftener med forfatteren.
Kan 18. april, slaget ved Dybbøl, 1864 da stadig fascinere? Ja, det vidner salget af bogen og den store interesse om. Der er stadig efterkommere af soldaterne ved Dybbøl 1864, som sidder som deltagere til foredragene og kan give personlige familiehistorier videre.
Danmark er i krig i Afghanistan, og også det tæller med her i form af at nuværende familier er involveret i følelser og tanker om krig.
I benævnte bog fortælles om det afgørende slag 18. april, men vi bliver også grundigt orienteret om omstændighederne, der førte til krigen. Vi bliver præsenteret for de involverede personer fra beslutningstagere til soldaterne, der måtte udkæmpe det katastrofale slag.
Forfatteren refererer en samtale mellem den engelske dronning Victoria og premierministeren, lord Palmerston, som følgende: ”Der er kun tre mennesker, der forstår det slesvig-holstenske problem. Den første er hertugen af Augustenborg, men han er død, den anden er en tysk professor, men han er blevet sindssyg af det, og den tredje er mig – og jeg har glemt alt om det.”
Forhistorien for Danmarks krig med koalisionen mellem Preussen og Østrig-Ungarn var den såkaldte novemberforfatning i 1863, som efter den danske regerings opfattelse skulle gælde for helstaten Danmark med kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. I 1849 havde Danmark fået en demokratisk forfatning med den ny grundlov, som ikke skulle gælde for hertugdømmerne. Det var en reaktion mod denne novemberforfatning, at den preussiske jernkansler Otto von Bismarck besluttede at sende tropper gennem Lauenborg, Holsten og Slesvig. Den danske hær måtte som bekendt trække sine tropper fra Dannevirke op mod Dybbøl i isvinteren 1864.
Fortsættelsen af denne skelsættende del af Danmarkshistorien kan opleves på turen til Dybbøl den 29. maj 2010.

Flensborg 2010.
Istedløven skal hjem til Flensborg 12. september 2010 og fremover stå for samarbejde, et gevaldigt mentalt skridt, som viser stort mod og vilje til ændringer. Nu arbejdes der med hinanden og ikke mod hinanden, dog uden at modsætninger gennem tiden skal forties.
Istedløven har sit lange liv – 148 år – haft stor fascinationskraft.
Billedhuggeren Bissens løve startede sit liv med at være sejrstrofæ for den danske sejr 25. juli 1850 ved Isted nær Slesvig. I 1862 blev den placeret på Flensborg Gamle kirkegård, hvor den skulle bevogte gravmælet for de faldne danske soldater fra slaget ved Isted Hede. Den blev overdraget til Flensborg af kong Frederik den 7. – kaldet Frederik Folkekær. Han boede som hertug af Slesvig på Lyksborg, hvor han holdt meget af at være.Istedløven fik dog kun lov til at være på den gamle kirkegård i to år, for så forlangte de preussiske sejrherrer fra 1864, at den skulle bringes til Berlin som museumsgenstand. Senere kom den til kasernegården i den vestberlinske forstad Lichterfelde.
Tilfældigt blev den genfundet af den danske journalist Henrik V. Ringsted i maj 1945, og det blev naturligvis til en spændende historie i Politiken her efter den tyske kapitulation. Historien nåede endda til general Eisenhower, de allieredes øverstkommanderende i 2. verdenskrig. Det endte med, at løven på en blokvogn blev bragt til Tøjhusmuseet i København. Nu står den på Søren Kierkegaards Plads og er nabo til Den Sorte Diamant.

Der har været mange artikler og læserbreve om den gamle løve gennem årene, og mange har ønsket den tilbage på dens oprindelige plads på den gamle kirkegård i Flensborg, men først nu synes det, som der blæser mildere vinde, for byrådet i Flensborg har i 2009, året for byens 725 års jubilæum, vedtaget, at den kan komme tilbage til Flensborg. Den indgåede aftale med afg. kulturminister Per Stig Møller er nu, at afsløringen finder sted søndag den 12. september 2010.
Lars N. Henningsen kommer og fortæller på Den gamle Kirkegaard i Flensborg,, hvor der er gjort hovedrengøring for at gøre det pænt, når løven skal hjem og bo på sit oprindelige sted.