Det er nu det skal være – fortæller zoneterapeut Aase Kolding til Spøttrup Ugeavis onsdag i sidste uge.
Jeg har arbejdet som lægesekretær i 14 år mens jeg sideløbende har haft min klinik. Så nu helliger jeg mig zoneterapien i klinikken her i Nørregade 38 i Balling samtidig med en 20 timers stilling som zoneterapeut ved Sundshedsordningen i Skive Kommune.
Klinikken er nyindrettet, og fremstår lys og venlig. Vores elev Jane har efter nogen pression indtaget briksen og modtager nu behandling i en halv times tid.
Selv om Jane ikke lider af nogen form for skavanker, nyder hun behandlingen som efterlader en dejlig afslappende og prikkende varme i fødderne.
Aase tog uddannelsen tilbage i 1994 fra FDZ skolen i Ålbæk. Min daværende mand døjede meget med et knæ og blev foreslået at få behandling hos en zoneterapeut. Jeg var meget skeptisk – men da udgangen blev, at min eksmand fik det meget bedre, blev min nysgerrighed vakt og jeg besluttede mig for tage uddannelsen.
Aase skriver på hjemmesiden
www.aase-kolding.dk
Efter min afgangseksamen har jeg videreudviklet og optimeret zoneterapien ved at kombinere den med healing, massage, kraniosakral, øreakupunktur og akupressur, ligesom jeg går i dybden med samtaleterapi både under og efter behandlingen. Herved opnår jeg en helhedsmæssig behandling, som giver langt bedre resultater.
Som zoneterapeut sætter jeg processen i gang, derefter arbejder kroppen selv i kroppens egen tempo.
Zoneterapi kan både bruges forebyggende og helbredende.
„Hvad er Zoneterapi“?
„Hele kroppen ses som et landkort under og på fødderne, dette landkort kaldes reflekszoner og reflekszonerne bliver påvirket med trykbehandling og derved opnås øget blodgennemstrømning. Der sker en udrensning af affaldsstoffer og øget tilførsel af næringsstoffer og ilt til cellerne i hele kroppen. Ved en serie af behandlinger kan man bringe kroppen i en form for ligevægt og balance dvs. kroppen bliver ført tilbage til normaltilstanden og man får bygget sit immunforsvar op, så man bedre er i stand til modstå sygdomme.
Hvad kan man bruge zoneterapi til?
Muskelproblemer, astma, bronkitis, rygproblemer, kredsløbsproblemer, fordøjelsesproblemer, mellemørebetændelse eller andre øreproblemer, kolik og meget andet. Hvis du er i tvivl om zoneterapi kan hjælpe dig er du altid velkommen til at ringe.
“Aase har specielt gode erfaringer med:
småbørnskolik, maveproblemer, øreproblemer, herunder mellemørebetændelse, rygproblemer, muskel- og ledsmerter, allergier, vand i benene, bihulebetændelse, forstoppelse, kvalme. Jeg har naturligvis også erfaring med mange andre lidelser.
Du er altid velkommen til at ringe og få en snak om problemet inden behandlingen.
kj
D-Tox Spa’en renser og afgifter og giver overskud og energi. Behandlingen foregår ved at man sætter begge fødder i karet fyldt med varmt vand tilsat lidt special salt. Man placerer så en sonde i karret – denne sender en strøm af positive og negative ioner ud samt et bioenergisk felt som strømmer igennem kroppen og fæster sig ved modsat ladede celler.
På denne måde vil BioEnergiser behandlingen rebalancere og harmonisere kroppen og cellerne ved at sende signaler op igennem lymfesystemet og stimulere dette til at starte en afgiftning og renselsesproces.
Fotograf: Karen Juul
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.