Virksomheden blev etableret i 2002 og er et kombineret gulv- og træbearbejdningsfirma. Der monteres alt inden for gulve samt salg af disse.
Træbearbejdningen består primært af fremstilling af almuegerigter, rustikloft og fodlister . Bearbejdningen foregår på værkstedet beliggende Ballingvej 91, fortæller indehaveren Allan Kristiansen.
Allan har beskæftiget sig med at montere gulve i over 10 år, og har sideløbende hjulpet Karsten Brunsgård, indehaver af Designa Køkken i „Huset i Hem“. Det blev til et rigtig godt samarbejde og jeg fik derfor tilbudt at lave udstilling på 1. sal her i Huset i Hem. Det giver også Karstens kunder mulighed for at købe en totalløsning på køkken, hvor jo også loft og gulvmaterialer indgår.
Allan tager imod i den flotte udstilling på 1. sal i „Huset i Hem“. På gulvene er der monteret alle mulige former for gulvbelægning i forskellige træsorter, kvaliteter og prisklasser. Prøver på vinyl og linolium er også repræsenteret. Linoliums click-fliser er meget slidstærke og fremstillet af ren natur. Vinylen bruges mest til køkkener og vådrum (kan også ses monteret i et badeværelse i udstillingen og på foto th.).
Der er selvfølgelig også gulvtæpper i alle afskygninger alt sammen i høj kvalitet til billig penge.
Udover bearbejdning af rustiklofter, gerigter og fodlister får Allan også mange andre spændende opgaver, lige far trappetrin til køkkenlåger og indvendige døre.
Allan Kristansen sætter en ære i, at det er „Mester selv“ der er med fra start til slut, når en opgave sættes i gang.
Ingen opgave er for lille eller for stor.
Af tidligere større gulvarbejder kan nævnes, Rådhuset, Jobcentret og Spar Nord i Skive.
Fotograf: Karen Juul
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.