Jubilæumsfesten blev en fantastisk event. Der var så megen hygge, god musik, så mange pæne ord både sagt af de fremmødte og via talerne. De 650 der mødte op til festen om aften havde en kanon oplevelse. De omkring 100 frivillige som har lagt et stort stykke arbejde i selve planlægning og afvikling af arrangementet er meget tilfredse med hvordan det hele forløb. En minderig dag for Lem og Lem Skole. Som omtalt i sidste uge var gensynsglæden så stor hos de fremmødte til jubilæet, at støjniveauet blev i den kaliber at ikke mange kunne høre, hvad talerne egentlig sagde. Derfor bringer nogle taler i sin helhed og andre i uddrag.

Åbningstale ved v/ Pia W. Hansen,
Skoleleder VSD

Kære alle sammen
Tak til alle jer der er kommet for at fejre denne festdag sammen med os.
50 år er rundet – 50 år hvor der er blevet undervist elever i alle aldre i en skole der op gennem tiden har øget sin volumen ved tilbygninger og nye indretninger i takt med et stigende elevtal.
Første undervisningsdag i Lem Centralskoles bygninger var d. 3. oktober 1960. Mon der kommer nogen i løbet af i dag der husker dagen? Det kunne jo være interessant om en af jer „gamle elever“ der var med til at starte skolen op i løbet af dag falder i snak med de helt unge elever. De fleste helt unge elever er nok ikke vidende om, at mediateket oprindeligt var gymnastiksal. En oplysning jeg først har tilegnet mig for ganske nyligt.
Der er mennesker, der er blevet rige ved at investere i fællesskabet. Websites der tilbyder sig som ramme for sociale fællesskaber har kronede dage. Facebook er et af disse websites som tilbyder redskaberne til at genskabe tabte kontakter og fællesskaber, som har været besværet af landegrænser, karrierer mv.
Facebook har også spillet en rolle i forbindelse med dette jubilæum, hvor klassekammerater har genskabt kontakten og lavet aftaler for at mødes. Det har været interessant at følge med i. Så sent som i morges var jeg lige inde en tur og så flere beskeder med ordene „hvem kommer til Lem i dag“ – jeg synes det er rigtig dejligt.
Ca. 1300 elever har dimiteret, eller som man også siger haft deres translokation her fra skolen – en skole der nu er en afdeling af en større skole – Vestsalling Skole og Dagtilbud.
Af de ca. 1300 dimittender er der til festen i aften tilmeldt 650 deltager heraf ca. 600 tidligere elever dvs. knap halvdelen af dimitterede elever herfra – det er virkelig en flot interesse for at se sine klassekammerater, venner og måske der også et par gamle kærester i blandt? Dejligt at se fællesskabet sejre, da vi i VSD mener, at fællesskabet er grundlaget for enhver form for læring.
Mange af jer vil få lejlighed til at fordybe jer i jubilæumsskriftet. Jeg har smugkikket og jeg kan fortælle, at det er spændende læsning, der rummer både sjove, underholdende og triste minder. Der er indlæg af såvel tidligere elever og medarbejder men også fra nuværende medarbejdere. Jeg vil håbe, at rigtig mange af jer får lejlighed til at læse dette skrift. God læselyst.
Jeg kan med sikkerhed sige, at jeg har det bedste arbejde i verden for det er godt nok svært at være sur, tvær og pessimist, når man hver dag er omgivet af al den barndom, ungdom, al den energi der stråler fra klare øjne i lysende ansigter. Når jeg står her på scenen i dag og kikker på jer bekræfter det mig atter i, at jeg er det helt rette sted. Måske er du bosat i Sidney, Singapore, Sverige eller Skals men fælles for dig og alle andre her er, at vi har en interesse i at møde hinanden – det er da god energi.
Vores eksistens er betinget af forældrenes tillid, og derfor vil jeg også afrunde denne tale med, at bede jer alle sende en tanke til alle de forældre, der har sendt og fortsat sender deres kæreste eje, børnene af skole hver dag for at give dem mulighed for sammen med gode venner at modtage og tage del i den undervisning og det fritidstilbud, der tilbydes her på afdelingen. Tak for jeres tillid.

Sluttelig vil jeg ønske alle en rigtig god dag og tillykke med jubilæet.

Tale ved Aage Dahl
Kurt Thorsen sang, da han blev lukket ud af fængslet: „Her har I mig tilbage“.
Nu kommer en anden gammel kending – bare rolig – nypudset og nytilplantet blomsterkumme tilbage.
For 50 år siden – ved indvielsen var det en del taler, som er refereret lidt af i skriften om Lem Skole.
En af de sidste var tømrermester Aage Poulsen, som på vegne af håndværkerne overrakte 2 gaver: 1 elur, som fik plads over indgangsdøren og 2 teaktræsblomsterkummer, som i mange år havde plads havde plads i aulaen ved hovedindgangen – for øvrigt den eneste brugte indgang gennem mange år. Uret er der endnu – den ene blomsterkumme kan hermed komme tilbage. En hilsen fra de gamle lærere, som har været med til at forberede festen.
Skolen kostede 1,2 mio. Skatteprocenten var 16. Skatteindkomsten var ca 1,3 mio. En kæmpe investering for en kommune.
Maj 1966 var vi (jeg i dragonuniform – efter lørdagsparade i Holstebro) til samtale hos Jørn Hove Thomsen til Lem – ansat af Thomsen og Jenny Bysted.. Nye problemer. Thomsen forlangte, at vi blev gift inden indflytning.
Lem skulle være et foreløbigt opholdssted, inden turen gik videre. Opholdet blev ret langt. Det må være egnens kvaliteter.
Der er sendt ca 1450 indbydelser ud. – heraf 24 til udlandet.
Uddelt uden frimærker i Lem, Lihme, Håsum-Ramsing, Vejby og Skive 581 – ca. 41 %.
Hvis hele Skive Kommune var talt op, så vil det nærme sig 50%. Det må være en god egn, hvor mange gerne vil blive boende – eller er hjemmefødninger. Flere unge vender for tiden tilbage – med familie.
Vi kom til et samfund præget af bønder og husmænd – men også arbejdere og håndværkere. Et velfungerende stærkt samfund og ganske velhavende i forhold til det jeg kom fra.

Mange minder er høstet i de forgangne år – nævnes skal nogle få. Andre kunne have været valgt.

Peder Johannesen giver i heftet et godt billede af tiden i slutningen af 60erne og begyndelsen af 70erne og berører mange sider. Et sted fortæller han om kaffe hos rengøringspersonalet 1 gang om ugen til ham og Thorsten. Her fik de tilbudt en cigaret. Han fortæller ikke, at de fik cigaretterne for ikke at cykle på gangene lige efter, gulvene var vasket.
Det var simpelt afpresning.

På en af mange lejrskole, hvor vi skulle cykle fra Svaneborg til Daugbjerg og Mønsted. Det blev tordenregn og blæst ret hurtigt efter start. På vejen hjem smed 11 årige Lisbeth cyklen i grøften – træt og grædefærdigt sagde hun, jeg gider ikke mere – nu går jeg hjem. Så gik hun tværs over en kornmark.
En råbte til hende: Lisbeth – det er den forkerte vej. Du ender i Herning. Lisbeth kom på cyklen igen. Og fuldførte – og sejrede. Dejligt.
På en bornholmertur på Strøget i København – på vej til færgen fra Tivoli – kl 23.00 standsede klassen op for at se lørdagsfilmen på tv i et forretningsvindue. Rejste altid lørdag.
Der stod mange uden for og fulgte filmen. Pludselig lød der en meget klar og høj sallingrøst:
Ka I æt skrue op for æ lyd? De mange københavnere – nogle forstod – grinede højt af Jes Jensens jyske krav.

Nogle drenge i 8. kl forlangte at få de kristendomstimer, de ikke havde fået. Vi vil have de diskussioner. Jeg var lidt glad og stolt.

Efter en julefrokost var der et par mærker på indgangsdørens karm. Det var et forsøg på at køre bilen ind på gangen – så var det lettere at få ryddet op. Jørgen, Søren, Åge, Peter bl.a. deltog. Ikke flere nævnt, da de vist er her endnu.

Et andet år gik gadelyset ud i Lem, da julefesten var overstået – ved 4-tiden. TaxaKarla på hjørnet havde iagttaget synderne. Så vi ved også, hvem det var.
Skolens orienteringsløb – natløbet fra Krejbjeg Plantage. Dagen efter måtte vi ud for at finde manglende elever.
De dukkede alle op. En del sov i skolens lokaler.

Fortsættes næste side

Det havde vi ikke opdaget – kørt dertil i en varevogn af en venlig bilist sent på natten.
Nogle af de fedeste oplevelser er knyttet til ophold i telte ved stranden/sommerhuset. Beskeden var: Hvis vejrmeldingen lover godt vejr i 2 dage, så tager vi af sted – i dag. Gode aftener med madlavning på strandbredden med badning. Nogle ville sove i sejlbåd, andre flyttede sand ved sommerhuset, orienteringsløb. En sov i sommerhusets trillebør efter afslutningsfest 9. kl.

Mange minder er knyttet til idrætsundervisningen – deltagelse i amtets redskabsgymnastik – atletik – og især volleybold. Men også skakstævner og resultater og skolefester har været krydderier på de almindelige skoledage. Den udadvendte skole får meget foræret.

Sådanne fælles oplevelser medfører ofte, at der aldrig bliver store problemer med elever, der havde deltaget. Som lærer får man anstrengelserne/tidsforbruget betalt tilbage mange, mange gange. Jeg har nydt samværet.

Det var begyndelse på næste afsnit: Den pædagogiske del./skolens rolle/en god skole.
En landsbyskoles spiller en vigtig rolle i lokalsamfundet. Det er folkets skole, som skal være med til at give sammenhængskraft lokalt. Børnene og de unge skal kunne bruge idrætsanlæg, legeplads – skolen skal være det naturlige samlingssted udenfor skoletiden.
Alle skal kunne bruge lokaler til samlinger af alle arter: Møder, foredrag, idræt, generalforsamlinger, byfest, bridge, dans osv. Kun privates fester har ikke adgang – endnu. Jeg tror heller ikke, at de skal være i skolen.

Følelsen skal være, at det er vores skole – ejerskabet er meget vigtigt.
En god skole er kendetegnet ved at have gode lærere, som er lærere, der kan lide børn og kan vise, at de er glad for at komme ind i klassen – lærere, som respekterer det enkelte barn som ligeværdigt individ – lærere, som viser, at de vil noget – stiller krav – vil gøre eleverne dygtige. Lærere, der tør være tydelige og give udtryk for, hvad de står for. (oversat til mit sprog: tør give en balle)
Personer, som ikke mestrer disse kvaliteter, bør ikke være i folkeskolen. En god skole skabes af skolens personale. Det er de menneskelige relationer, der betyder noget.
En skole med sådanne lærere får elever, som går glad til skole og fløjtende hjem.

Over 6o – vist også over 70 – elever er i dag uddannede lærere. Mange. Hvorfor? Lang ferie? Dejligt arbejde? De har i hvert fald ikke haft en dårlig skoletid

Langt hen af vejen synes jeg, at Lem skole gennem årene har haft mange voksne med de før nævnte menneskelige kvaliteter. Mit håb for fremtiden er, at disse kvaliteter fortsat vil præge skolen.

Tak for ordet.
Åge Dahl
7. august 2010

Uddrag af tale v/ Flemming Eskildsen

Vestsalling – Vestegnen har klaret sig godt. Den rigtige Verstegn, som formanden for Børne- og Familie Udvalget, Peder Christensen plejer at sige. Peder har som politimand stiftet bekendtskab med Københavns Vestegn, men Spøttrup er den virkelige Vestegn.
Jeg kender ikke så meget til de personer, der lagde grunden til denne skole, men Aage Dahl, var min lærer på Nr. Nissum, og Finn Mosegaard kommer også derfra, så jeg har fulgt dem lidt på sidelinjen.
Det er flot, at I samles 700 tidligere elever og lærere til dette jubilæum. Jeg har forstået, at der er deltagere fra alle årgange – godt gået!
Jeg var for nylig til min gamle skoles 50-års jubilæum, altså den skole hvor jeg har været lærer. Mine elever fra dengang var næste 50 år, så er det man skal til at tælle sin egen alder!
At skue tilbage på dette halve århundrede giver noget at tænke på. Er dder virkelig sket så meget på så kort tid?
Derfor er det imponerende, at Lem skole har løst opgaven på så fornem vis. Holdninger, rammer og undervisning har fulgt med tiden. Skolen (VSD) er også kendetegnet ved, at man indretter sig efter de vilkår, der bydes – men sådan har læring også altid været.
Jeg vil ønske, at dette også vil være tilfældet i lang tid fremover. I har gjort det godt.
Endnu engang tillykke med jubilæet.

Uddrag af tale v/ Peder Christensen

50 år er ingen alder – det er jeg selvfølgelig nødt til at sige, når man som jeg har rundet det årstal – og det er det heller ikke for en skole.

Det vi fejer i dag er en skolebygnings jubilæum, men ikke starten på skoleundervisningen i Lem, som selvfølgelig er meget ældre og formentlig startede i en eller anden form omkring 1736, hvor konfirmationen blev indført. Det blev nemlig påbudt, at intet barn måtte antages til konfirmation, før det havde modtaget fornødent religionsundervisning. Der kommer en forordning om skolevæsen på landet i 1739, hvorefter der bliver oprettet skoler i sognene, formentlig også i Lem – vi ved, at der i 1740 blev lavet en forordning i Rødding Herred om oprettelse af skoler – og i 1800 tallet blev der indført undervisningspligt i Danmark.
Skoleudviklingen står aldrig stille og udviklingen gjorde, at de små sogneskoler blev for små og der blev i stedet oprettet centralskoler, som her i Lem
1960’erne var historiske år – ikke kun i Lem og omegn, men også ude i hele verden.•

I 1960 er den nye skolelov fra 1958 i gang med at blive implementeret. En skolelov der på landet, som i Lem afskaffede det med at gå i skole hver anden dag.
Der sker også noget på indholdssiden da skoleloven fra 1958 er et kompromis hvor socialdemokrater og Det Radikale Venstre på den ene side ønsker en udelt niårig enhedsskole, og de store borgerlige partier på den anden side ønsker en fortsat deling af eleverne efter evner og anlæg. Kompromiset bliver en 7- årig hovedskole med en 3-årig realskoleoverbygning, der er for de boglige, parallelt med 8. og 9. klasser, for de praktisk orienterede elever.

I 1970 var der en kommunalreform, der lagde de små sognekommuner sammen til storkommuner – og Lem-Vejby blev en del af Spøttrup kommune.
I forbindelse med kommunalreformen var skoler også i fokus og amtet ville have antallet af skoler decimeret og bremsede i en årrække udvidelser af skoler – også i Spøttrup kommune.

Ved det første kommunalbestyrelsesmøde i Spøttrup kommune søges der om en udvidelse af Lem Centralskole – men amtet vil ikke umiddelbart acceptere byggeriet og først på juni mødet er der en tilladelse til at gå i gang.
Udvidelsen af skolen var planlagt i den gamle Lem – Vejby sognekommune.

Gennem årene i Spøttrup kommune har skolerne mange gange været til debat – bl.a. om antallet af skoler.
I 1976 blev Lihmes overbygning nedlagt og børnene sendt til Rødding skole – helt imod forældrenes ønske.
Det blev vedtaget af et flertal i kommunalbestyrelsen og flertallet mente, at når der senere skulle skæres i antallet af skoler, så var det mest praktisk Lem, der skulle forsvinde og så kunne det ikke nytte at sende børnene til Lem skole – udviklingen viste heldigvis noget andet.

Også i den nye Skive kommune har skolerne været i fokus og vi har gennemført en ny skolestruktur i næsten hele kommunen, men i Vestsalling er vi ikke helt færdige, idet vi mangler at få placeret overbygningsskolen enten i VSD eller i Balling.
Det bliver helt sikkert et svært valg og det er svært at spå om, hvor den geografisk kommer til at ligge, men det kan jo være, at Lem igen viser sig at flyde ovenpå

Men selvom bygningshistorie er interessant, så er menneskene i skolen og skolens indhold mere interessant. Det er jo det, som det hele drejer sig om

Lem skole har altid haft et godt ry, hvor det var rart at være for både elever og personale. Der har i det hele taget altid været et rigtigt godt arbejdsmiljø har jeg fornemmelsen af og det er rigtigt godt.

Lem skole har også altid været udviklingsorienteret, hvor det sidste skud på stammen er den nye konstruktion VSD, som er godt gennemtænkt og som kan være en løsning mange andre steder ude på landet.

Lem har haft mange dygtige medarbejdere og ikke mindst ledere, hvilket har været med til at præge skolen positivt også i fritiden.

Når vi i dag fejrer skolens 50 års jubilæum, så er det mest af alt en fejring af alle de skoleelever, der har haft glæde af skolen. Skoleelever der gennem en god skolegang har fået de kompetencer både fagligt og socialt, de skulle bruge i deres voksenliv.
Det er også en fejring af det personale, som gennem deres virke har sørget for at eleverne fik en god skolegang og gode kompetencer.

På vegne af børne- og familieudvalget i Skive kommune vil jeg gerne ønske jer alle et stort til lykke med jubilæet.

Fotograf: Karen Juul / Privat

Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.