fortalte sognepræst og provst Anders Bonde i en propfyldt Oddense Præstegård, og fortsatte med et væld af sjove fortællinger og anekdoter, som fik tilhørerne til at bryde ud i latter.
„Humor er mange ting – det kan være vandrehistorier som runder sig ud af hverdagen – Jeg mindes en høstgudstjeneste i Levring Kirke. Kirken var pyntet op med kornaks og umiddelbart før kirken blev åbnet for kirkegængerne, ser jeg at al pynten er borte. En fugl var kommet ind i kirken og havde spist rub og stub – der var ikke „fugls føde“ tilbage. Den snarrådige graver udbryder: “Jeg ka’ da’ skyde den“ , og det gjorde han så, og fuglen landede lige ned i præstestolen. Efter gudstjenesten kom der en kirkegænger hen til mig og spurgte om han kunne leje jagten i Levring Kirke“ En historie der lunede, og jeg tør da slet ikke tænke på, hvad pressen kunne ha’ fået ud af denne episode“.
Det er humoren i de nære relationer – i det trygge fællesrum, der gør, at man kan slippe afsted med næsten hvad som helst – de helt banale ting er jo også en kommunikationsform. Men det er vigtig at kende grænsen i humoren. Bl.a. er det et problem for mig med alle de historier, jeg hører – da der trods alt er grænser for, hvad jeg som præst kan viderefortælle
Hjælp – min kone stemmer på SF og mente derfor, at vort hingsteføl skulle hedde Villy Søvndal.
Nu er hingsten ikke længere en hingst men en vallak
– et lille indgreb til et beløb af 3500 kr.
Det er da en historie man kan
lune sig ved.
Fotograf: Karen Juul
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.