Folkemusik i folkeskoler

Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen

De ældste elever på tre skoler i Skive kan se frem til et spændende møde med gammel, dansk kultur og unge stjernemusikere, når gruppen Zar den 25.-27. oktober gæster egnen.

Fem musikere med en gennemsnitsalder under 30 år blandet med en god stak tekster og melodier med flere hundrede år på bagen. Sådan lyder opskriften på en succes. Den danske gruppe Zar har tre gange vundet priser ved Danish Music Awards og har spillet ti år på danske og udenlandske scener med stor succes. Og nu er turen kommet til de danske folkeskoler, hvor der blandt andet er sat tre dage af til at overbevise Skives ældste skoleelever om, at folkemusik er fedt.

Gammel musik for unge
“Vi vælger at arbejde med de her sange, fordi vi kan relatere til dem. Selvom en tekst er flere hundrede år gammel, bærer den stadig noget sandt, der rammer mig som menneske. Vi har taget en rejse tilbage
til vores rødder og udvalgt en lille del af vores kultur for at præsentere den for verden,” siger Zar-sangerinden Sine Lauritsen.

Går det i Skive, som det er gået på Zars øvrige skole-turné, er der noget at glæde sig til. Det ses af Zars gæstebog, hvor gruppen tydeligvis har fået nye, unge fans efter deres besøg i diverse gymnastiksale og
aulaer.

”Jeg synes, lige som alle de andre i 8b, I var super vildt gode og I må for guds skyld godt komme og
spille igen,”

lyder én kommentar, mens en anden siger:

”I var så vildt fantastiske, at det for mig ikke var, som om det regnede udenfor gymnastiksalen.”

Musikalsk dannelse
Det velklingende besøg af Zar er en del af en større, musikkulturel indsats i Skive Kommunes folkeskoler. Koncerterne er nemlig en del af Musik i Tide, en koncertordning Skive de seneste år har været med i, og som sikrer skolebørn i 54 kommuner i Danmark en almen musisk dannelse via levende, professionelle koncerter. Musik i Tide betyder, at alle børn på de tilmeldte skoler, oplever mindst én koncert om året rettet mod netop deres alderstrin. Det sikrer dem indblik i mange genrer og musikkulturer, de ellers ikke ville have mødt. Der følger også et tværfagligt undervisningsmateriale med til hver koncert, så oplevelsen løftes op på et højere niveau og bindes sammen med skolens læringsplaner. ”Forskning viser, at musik fremmer både indlæringsevne og sociale kompetencer hos børnene, så med koncerterne gør Skive en flot og fremsynets indsats,” siger Ebbe Høyrup, koncertdirektør i LMS – Levende Musik i Skolen, som står bag Musik i Tide-koncerterne.

I indeværende skoleår vil Skives skolebørn opleve i alt 49 koncerter med 10 forskellige, professionelle musikgrupper.

Lokale tilbud

Nyeste annoncer

Lokalt nyt

Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde kunstnerne på forhånd
Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde...
Kulturfællesskab.
Kulturfællesskab.
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer middelalderen
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer midde...
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Kulturuge på Fur
Kulturuge på Fur
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun Amatører spiller kamp hele tiden. Også i ledelse
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun...
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive