Ole Østerby modtog tirsdag EnergiMidts pris som ”Årets Ildsjæl 2011” for sit frivillige arbejde som formand for Skive Jazzklub. Med hæderen fulgte en check på 10.000 kroner.
Ved en prisoverrækkelsen tirsdag den 1. marts hos EnergiMidt i Silkeborg modtog Ole Østerby som én af i alt fem lokale ildsjæle prisen som Årets Ildsjæl 2011.
I sin tale ved prisuddelingen fremhævede Energi-Midts bestyrelsesformand Jens Jørn Justesen, Ole Øs-terbys betydningsfulde og mangeårige indsats for Skive Jazzklub og kulturlivet i Skive. Ole Østerby har med sit utrættelige engagement sørget for, at jazz-klubben igennem årene har kunnet præsentere dansk jazz af højeste kvalitet. Derudover sørger han også for at formidle jazz-musikken videre til byens gymnasium, ligesom han hvert år arrangerer tre som-merkoncerter i Skive.
Men det er ikke kun i Skive, at Ole Østerby er anerkendt for sit store frivillige arbejde.
– Ole nyder også stor respekt uden for kommunens grænser.
Således var han i en årrække formand for Dansk Jazzforbund.
Og det var helt og holdent Oles fortjeneste, at Jazz Danmark kårede Skive Jazzklub som “Årets jazz¬spillested” i 2009 – en anerkendelse for 20 års godt arbejde, citerede Jens Jørn Justesen fra indstillingen.
Mange ildsjæle i det midtjyske
Dommerkomiteen bestående af udvalgte bestyrelsesmedlemmer og medarbejdere i EnergiMidt har med 60 indstillinger endnu engang været på hårdt arbejde med at vurdere de mange kandidater, som klubkammerater, medarbejdere, familie, naboer og andre har indstillet til prisen.
De 60 indstillinger understreger, at der er mange frivillige ildsjæle i det midtjyske, og at der er mange, som sætter pris på deres store indsats.
Under uddelingen blev det fremhævet at netop antallet af indstillinger gør prisen særdeles ærefuld.
Lokal udvikling en nødvendighed
Baggrunden for prisen som Årets Ildsjæl er, at Energi-Midt som andelsselskab er ejet af kunderne, og det lokale energiselskab derfor ser det som en naturlig opgave at være med til at holde gang i den lokale udvikling.
– Det lokale sports-, forenings- og kulturliv er afhængige af, at der er lokale ildsjæle, som med engagement og gåpåmod er med til at gøre lokalområderne levende og attraktive.
Vi håber med Ildsjæleprisen at være med til at skabe ekstra opmærksomhed om den store betydning, de lokale ildsjæle har, ligesom vi håber, at priserne kan være med til at inspirere andre til at involvere sig og være aktive i det lokale arbejde, sag-de Jens Jørn Justesen.
EnergiMidt stiftede prisen som ”Årets Ildsjæl” tilbage i 2008 for at påskønne og skabe opmærksomhed omkring de mange midtjyder, som yder en stor frivillig indsats indenfor det lokale sports-, forenings- og kulturliv – og som med deres engagement og virkelyst er med til at gøre lokalområ-derne levende og aktive.
Foto:
Gert Laursen, Skive
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.