Jeg var for nylig en tur rundt på øen på min lille lejede 50cc røde scooter, og kom blandt andre steder til den lille strand Afrata på halvøen Rodopou, der er et autentisk og ikke særlig fremkommeligt bjerglandskab. Herude ligger en lille stenet strand, som i det væsentligste benyttes af kretensere, der gerne vil lidt væk fra de overbefolkede turistområder, som specielt i højsæsonen, invaderes af turister af mange forskellige nationaliteter. Man kommer dertil ved at køre til Kissamos, hvorfra der er skilt mod Afrata. Det er en meget lille, men hyggelig strand, med ikke meget mere end omkring 20 liggestole, så den store turistinvasion er næppe noget man anser for muligt på stranden, selvom man skulle tro det, efter størrelsen på tavernaen, der selvfølgelig ligger lige ud til vandet, at dømme. Det er en utrolig smuk tur dertil, der fører een igennem en kløft, hvor stranden ligger for enden. Og hvad er så det første man støder på…..en dansk udrangeret container, der i sin tid har været brugt som møbelcontainer for en dansk møbelforretning på Christianshavn. Klikker man på billedet og gør det større, kan man tydeligt se den hvide møbelcontainer imellem det store klippestykke og det lille stenhus, der gør det ud for at være køkken for strandens taverna, midt i billedet.

Kører man herfra lidt tilbage mod Kissamos, drejer til højre og fortætter mod nord, kommer man til en lille hyggelig by Rodopos, hvor man med rette kan sige, at her ender civilisationen. De sidste 17-18 km i luftlinje er en kørestrækning på over det dobbelte, i et uvejsomt og næsten ufremkommeligt terræn i bagende varme. Her er æselryg stadig langt den bedste og mest anvendelige transportform og man kan undre sig over, at der rent faktisk bor mennesker herude, uden internet, computer, telefon, elektricitet og rindende vand. Men der er langt imellem dem, og det er netop det der tiltrækker, for herude ønsker man at leve helt isoleret og det gør man i høj grad. Hvordan den gamle møbelcontainer lige er havnet på den lille strand, har jeg ingen idé om, men den har da været på noget af en rejse fra Christianshavn til Afrata på Rodopou, også selv om den ikke kom helt ud på æselsporet på det nordligste af halvøen.

At mennesker stadig i 2011 vælger at bo ligesom man gjorde for et par hundrede år eller mere siden, er mig en gåde – og så alligevel ikke. Jeg kan faktisk godt forstå den frihedsfornemmelse og følelsen af at være ét med naturen, og jeg kan også forstå, at livet herude handler om livets helt basale elementer, hvor alle moderne bekvemmeligheder og tekniske vidundere er så evigt lige gyldige, men jeg tror ikke, jeg selv var i stand til at overleve ret lang tid derude, uden adgang til internettet på min PC, uden telefon, uden elektricitet osv. men at tilbringe bare én dag derude eller bare nogle timer, er en helt fantastisk oplevelse, hvor man ret hurtigt og meget naturligt, finder sit urinstinkt frem, og koncentrerer sig mere om omgivelserne og kigger mere på solen end på uret, for når først solen går ned, er det ikke et sted jeg ville synes om at færdes til trods for, at der herude efter sigende, er en af de absolut smukkeste solnedgange på Kreta. Den må jeg have til gode, og imens bare konstatere, at det gode liv på Kreta også kan handle om nogle helt basale menneskelige behov, som ligger meget langt væk fra hvad vi er vant til, i vores teknologiske tidsalder i Danmark. Herude er tiden ikke kun gået i stå…….. den er bare aldrig kommet i gang.