De to kandidater til titlen som årets positive overraskelse i 1. division delte i porten.
Efter de første 45 minutter var der ikke meget der tydede på pointdeling. Brønshøj lagde godt ud, og holdet spillede både flot og hurtigt. Hjemmeholdet virkede som en hund i et spil kegler, mens hvipsene med flotte kombinationer viste prøver på holdets evner.
Belønningen kom efter 25 minutter, da holdet kombinerede sig igennem Skives venstre forsvarsside. Et præcist indlæg lå lige til en helt fri Danni Kønig, der havde let ved at heade bolden i mål. En fuld fortjent føring til hvepsene.
De sidste 45 minutter var knap sat i gang for Thomas Nørgård helkiksede en tilbagelægning, men Danni Kønig blev åbenbart så overrasket over det store tilbud at han sendte bolde i sidenettet.
Kampen skiftede nu karakter, og Brønshøj måtte virkelig kæmpe for at få bolden ud af farezonen. I midten af halvlegen sendte Jesper Nielsen et indlæg ind i feltet, men ingen fik ram på bolden, som efter et enkelt hop ramte undersiden af overliggeren. Målmand Kim Drejs sikrede sig bolden i mængden af venner og fjender.
Med 20 minutter igen forsøgte Lawal sig med et fladt langskud. Og det var en rigtig god ide, for bolden gik i mål tæt op ad den ene stolpe.
Skive pressede på for at hente alle point i hus, men der blev ikke scoret yderligere. Det var egentlig et meget rimeligt resultat, i en kamp hvor holdene sad på begivenhederne i hver sin halvleg
Kampfakta:
Skive – Brønshøj 1-1 (0-1)
Målscorer:
0-1 25. min. Danni Kønig
1-1 70. min. Ayinde Lawal
Startopstilling:
Thomas Nørgaard, Mikkel Buur Simonsen, Jesper Nielsen, Christian Thyboe-Thomsen, Jacob Andersen, Mikkel Jespersen, Martin Thomsen, Ayinde Lawal, Nicolas Bøgild, Morten Beck Andersen, Thomas Dalgaard.
Udskiftning:
64. min. Kristian Nielsen afløser Nicolas Bøgild
64. min. John Dyring afløser Mikkel Jespersen
86. min. Søren Bøge afløser Mikkel Buur Simonsen
Advarsel:
Skive: Ingen
Brønshøj: Peter Ørbæk Larsen
Tilskuertal: 805
Dommer: Jørgen Daugbjerg Nielsen