Så er ferien forbi for mit vedkommende. Det har naturligvis været dejligt at have det meste af familien samt gode venner på besøg hernede på Kreta, hvor jeg opholder mig, men du er det så hverdag igen.

Jeg skal nu til at fortsætte mine artikler til Sallingweb, og helst også komme lidt videre med den bog, jeg gerne skulle have færdig inden efteråret. Det er nu ikke sådan ligetil med den bog, for jeg synes det af og til er svært, at finde hoved og hale i den, og svært at få alle de indtryk jeg har, ned på papir eller rettere ind på computerens harddisk. Det gør det nok heller ikke lettere, at temperaturen de sidste ugers tid, har sneget sig op omkring 36-37 grader i skyggen, og at alt bliver mere og mere tørt (der er ikke kommet en dråbe vand, de sidste 6-8 uger). Alt imens har det jo været en hidtil ret så våd sommer i Danmark, så det er da lidt ulige fordelt, kan man sige. Det er også ulige fordelt, at de taxivognmænd der hernede, ligesom i resten af Grækenland, hidtil har måttet betale 100.000 Euro for en vognmandsbevilling, og nu efter de omlægninger man er i færd med at foretage, som følge af den økonomiske krise, kan se deres værdi nedskrevet til 97%. Med et pennestrøg har parlamentet vedtaget at taxibevillinger nu skal koste 3.000 Euro, så erhvervet bliver mere frit og tilgængeligt for flere, og konkurrencen derved skærpes. Det kan måske være godt nok, men der er så til gengæld alle de vognmænd, der har været i banken og låne til en bevilling, som nu står med en stor gæld og udsigt til lavere indtjening fremover. Derfor er der nu en større taxistrejke i hele Grækenland, der nu snart går ind i sin 4. uge. Hvad der er rigtigt og forkert, er et politisk spørgsmål, som jeg ikke vil rode mig ud i, men fakta er, at der ikke kører taxier, det visse steder er svært at leje bil, fordi der simpelthen ikke er nogle, busserne er mere end overfyldte og mange udnytter situationen til at køre lidt privat taxi, og tjene en ekstra skilling på det. Men mon ikke der snart kommer taxier på gaden igen, så situationen kan normaliseres en smule. Det er et problem alle snakker om, og en sag der berører de fleste.

Men midt i det hele, dukker vores lokale præst op, for nu er det jo Sankt Peters dag (den 27/7), og min nabo Pantelis, som er det græske navn for Peter, har ligesom alle andre med samme navn, navnedag, og taxistrejke eller ej – en navnedag er lige så vigtig som en fødselsdag og det skal fejres på behørig vis. Foran indgangen til Pantelis dør, står en lille, meget hyppigt fotograferet kopi af en kirkebygning, hvori der er en olielampe, et par ikoner påmalet Sankt Peter, og præsten begynder sin velsignelse af stedet, Pantelis og hans familie og os der var tilstede. Forinden havde Pantelis været ved bageren og købt de 5 brød, som skal bruges til denne lejlighed, og det skal være 5 brød, hverken mere eller mindre, og de skal deles mellem de tilstedeværende.

Dette mindede os om en beretning fra det Nye Testamente, hvor disciplene er kommet i knibe. De er af sted på tur med Jesus, og ikke mindre end 5000 mænd har taget deres familier med for at høre mere om, hvem Jesus er. De mange mennesker skal have noget at spise, og disciplene synes, at situationen ser ganske uoverskuelig ud. Jesus lærer dem imidlertid en virkelig vigtig lektie. Han beder dem bringe ham, hvad de har, hvilket viser sig kun at være 5 brød og 2 fisk. Det synede ikke af ret meget, men Jesus velsignede de smuler, de havde, og vupti, så var der pludselig rigeligt med mad til den enorme menneskemængde!

Det var der også til os, for som det fremgår af billederne, var vi ikke så mange, så det blev nogle ordentlige humpler brød, vi hver især kunne gå derfra med. Og nej, brødet smagte ikke særlig godt efter min smag, men festligt var det, og om aftenen var det stor familiefest, hvor præsten også var til stede, og der blev sunget gamle græske sange den halve nat, og ingen bekymrede sig om taxistrejke, eller andre problemer, for når der er fest, så er der fest.