Kulturaftalen Sallingsund

Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen

Skive og Morsø kommune har indgået en ny kulturaftale for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2012.

Kulturaftalen bygger bro.
Kulturregion Sallingsund består som omtalt af Morsø og Skive kommune, som i alt har ca. 70.000 indbyggere. De to kommuner udgør en geografisk helhed i det nordvestjyske område og er til vands forbundet af Sallingsund Broen – til lands af hovedvej A 26. De to kommuner har en essentiel og fælles interesse i denne infrastrukturelle kobling, og derfor er kulturaftalen indgået under mottoet – ”Vi bygger Bro.”

Broen symboliserer aftalens indhold af 3 hovedelementer:
– Musikkens Bro med særligt fokus på den klassiske musik. Kommunens 2 musikskoler vil indgå i et samarbejde om udvikling, arbejdsdeling og specialisering.
– Fortællingens Bro med særligt fokus på kulturarven. I den forbindelse bliver bibliotekerne og museerne et vigtigt omdrejningspunkt.
– Kulturhusbåden, Svanen, med fjorden/vandet som det bærende element. Båden skal fungere som en maritim ramme om en mangfoldighed af kulturelle aktiviteter.

Det nye samarbejde
Kulturaftalen Sallingsund erstatter kulturaftale, Nordvest, som blev indgået i 2009. Aftalen omfattede foruden Skive og Morsø kommuner også Thisted kommune. Thisted valgte dog i 2010 at trække sig ud af aftalen af økonomiske årsager, da kommunen også er en del af kulturaftalen, Nordjylland.

Til Kulturaftalen Sallingsund er der tilknyttet en styregruppe med Walter N. Mikkelsen som formand.
”Vi er glade for, at aftalen nu er en realitet, og vi ser frem til at kunne gennemføre en række spændende kulturelle tiltag. Musikkens Bro er allerede godt i gang, og Fortællingens Hovedvej lagde i juni måned navn og økonomisk støtte til Radio på kulturhusbåden Svanen, hvor DR P4 og Limfjordsteatret deltog, ” fortæller Walther Mikkelsen.

Støtte til lokale aktører
Kulturaftalen er støttet af Kulturministeriet og åbner op for økonomiske tilskud til kulturprojekter, som ligger udenfor normal daglig drift og til projekter, som inkluderer aktører fra både Morsø og Skive

”Jeg håber, at de lokale har lyst til at bidrage i samarbejdet med kulturelle projekter. Derfor opfordrer jeg interesserede til at benytte sig af muligheden for at søge støtte til projekter, der understøtter Kulturaftalens motto – ”Vi bygger bro, ” siger medlem af styregruppen, Poul Erik Christensen.

Ansøgning og kriterier for ansøgning kan ses på www.skive.dk

Ansøgning sendes til:
Kulturaftale Sallingsund
Att. Esben Møller Christensen
Skive bibliotek
Østergade 25
7800 Skive
e-mail: esmc@skivekommune.dk
Direkte telefon: 9915 7070

Lokale tilbud

Nyeste annoncer

Lokalt nyt

Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde kunstnerne på forhånd
Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde...
Kulturfællesskab.
Kulturfællesskab.
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer middelalderen
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer midde...
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Kulturuge på Fur
Kulturuge på Fur
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun Amatører spiller kamp hele tiden. Også i ledelse
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun...
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive