Af Andreas Steenberg, folketingskandidat i Skive-kredsen (R)
Boligejerne har siden 2001 fået skattelettelser for over 45 milliarder kroner. Det er dejligt for boligejerne, men det har været økonomisk uansvarligt. Skattelettelser på bolig giver ikke vækst og skaber ikke arbejdspladser. Hvis vi have vækst og arbejdspladser, skal der investeres penge i innovation, uddannelse og forskning. Vi skal leve at producere varer, som andre lande ikke kan lave lige så godt. Det kræver, at vi hele tiden udvikler nye produkter og har en veluddannet arbejdsstyrke.
Nu vil både S-SF og VK dele endnu flere gaver ud til boligejerne, og meget få eksperter tror på, at det giver noget. Lad os nu få investere i uddannelse i stedet for at spare 5 mia. kr., som VKO vil. Region Midtjylland får 4 kroner igen når der investeres 1 kr. i udvikling i virksomhederne. Lad os gøre det i stort skala. Hvis Danmark skal ud af krisen kræver det reformer af fx efterløn, men også investeringer i områder, vi ved skaber fremgang. Flere skattelettelser til boligejerne giver intet og er rent valgflæsk.