Samarbejdet fra sidste år mellem M88, Thise Mejeri og friskolen blev i år en stor succes. Mejeriet har mange år været M88´s trøjesponsor, og nu er mejeriet så hovedsponsor for hele Thise-Holdet. Og på selve mejeriet var der i år gosdt 70 deltagere, sådan at hele Thise-holdet kom op på 210 starter!
Og der blev gået til makronerne, som også resultatlisterne viser. Der var Thisefolk på samtlige ruter i både cykling, stavgang og løb – spec. var der rigtig mange på 2,7 km løberuten, for her er der go´ plads også til børnefamilier, bedstemor/far og børnebørn og det r jo lige noget for Frikole, Børnehus og Vuggestue.
Det er også blevet til et fælles samlingssted i et lejet telt på 72 m2 med pølser fra Tican, og her blev der ivrigt drillet og sammenlignet tider. De fleste sammenligner nu nok med tiderne fra sidste år, så mere en én personlig rekord så dagens lys.
Et flot arrangement i Skive blev fulgt til dørs af en flot deltagelse fra Thise.
Foto: Kristian E Stisen, SallingWeb