Omkring 60 voksne og 30 børn brugte lørdagen på at hamre, banke, male, skure, rive og skrue for at gøre de tre institutioner Thise Friskole, Thise Børnehave og Thise Vuggestue klar til efterår og vinter.
To gange om året kalder bestyrelserne forældrene til arbejdsdag, og aldrig tidligere har man oplevet så stor en opbakning som denne gang, siger skoleleder Dan Otkjær.
Han glæder sig over den store opbakning, for ud over at institutionerne får udført en række praktiske opgaver, som der ikke er tid til at tage sig af i det daglige, er arbejdsdagen også en god lejlighed for voksne og børn til at mødes på tværs af klasser, alder og geografi.
“Rigtig mange af de nye forældre i skole, børnehave og vuggestue dukkede op, og det er en rigtig god anledning til at komme til at kende andre forældre,” siger skolelederen.
Sved på panden for skole, børnehave og vuggestue
Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen Kategorier:Lokalt nyt Tags:Thise/Sundsøre