Godt nok er Hartmann byens ældste guldsmed, men det betyder ikke, at man ikke kan være med på noderne når det gælder nye og spændende markedsføringskanaler. Hos Hartmann har vi i år satset på en helt ny og spændende markedsføringsform. Vi har nemlig valgt at bruge QR koder, mobile websites, online julekatalog og Facebook samt konkurrencer på Facebook. Vi har tilmed installeret en ipad i butikken, så man kan se julekataloget mens man venter, samt bestille det direkte til indbakken.
Hertil skal det siges, at vi selvfølgelig ikke har glemt vores ældre generation af kunder. Vi vil gerne tilgodese alle med vores nye marketing kampagne og derfor koordineres Facebook konkurrencen således, at man også kan deltage ved at kikke forbi butikken og udfylde en konkurrence flyer.
QR koder stammer oprindeligt fra Japan og står for “Quick Response”. En QR kode kan scannes med smartphones og herefter henvise til indhold på internettet. Henrik Hartmann udtaler: “QR koder er først lige begyndt i Danmark og jeg mener det i fremtiden vil eksplodere”.
Kampagnen er iværksat da man i dag er nød til at skille sig ud fra mængden. Vi forsøger med denne kampagne, at lave noget andet end den traditionelle markedsføring.
Idéen med QR koder er netop at bygge en bro mellem offline og online medier, således at man kan gå direkte fra tanke til handling. I forhold til en annonce hvor man refererer til et website, giver QR koderne mulighed for, at tilgå informationerne med det samme. I modsætning til computeren har man altid mobilen ved hånden, forklarer Kristina fra Marketing Consult i Skive.
Jeg tror på at denne kampagne bliver en succes. Vi håber at alle vore kunder, unge som ældre, vil tage godt imod vores nye tiltag, slutter Henrik Hartmann.