I Selde er de første resultater af ”Områdefornyelsen” nu ved at blive synlige: Den gamle ”Sognegård” blev revet ned sidste år, så der nu er et stort område mellem kirken og skolen, hvor en ny plads med træer, gangstier og parkeringspladser skal opstå.
Desuden er arbejdet med at udvide parkeringspladsen foran Fursundhallen og -salen i fuld gang, ligesom der arbejdes foran Da Winti med den nye spændende forplads kombineret med trafikdæmpende foranstaltninger langs med pladsen. Begge projekter forventes afsluttet inden udgangen af juni måned, På mødet i Da Winti i mandag d. 04.06.2012 blev de forskellige projekter gennemgået.
Deltagerne i arbejdsgrupperne diskuterede det videre forløb af de forskellige projekter på ventelisten, fx skolens muligheder for snart at få fine faciliteter til ”Udeskole undervisningen” og den spændende ”Tarzanbane” i byskoven ved skolen. Det store kunst-projekt langs Selde hovedgade og de planlagte bystier, er ligeledes ved at tage form. Sidst – men ikke mindst – er det store event ”Liv i
Grødemarken” i uge 39 et projekt, som henter en stor del af sine midler fra områdefornyelsens kasse.