På Åben Ø- dagen d. 09.06.12. havde furkunst.dk lavet en publikums-konkurrence, der gik ud på, at vælge den flotteste fisk på Fur.
Igen i år har kunstnerne på Fur sat fisk ud på øen til glæde for alle dem, der synes, at det er en sjov ide. I år står fiskene hovedsageligt på en af de cykelruter, som Skive Kommune har anbefalet. Stemmesedlerne blev delt ud på Branden sammen med andre materialer om Fur og Åben Ø – dagen.
63 stemmesedler blev afleveret.
Fisk nr. 11 fik 12 stemmer og blev dermed vinder. Thore Asheim har lavet U-fisken. Fisk nr. 76 fik 10 stemmer, og fisk nr. 40 fik 6 stemmer.
Blandt de 12 vinderstemmer blev der trukket lod om en præmie bestående af en overnatning for to på Fur Strandhotel. Præmien er sponsoreret af Branding Fur.
Den heldige vinder blev: Dagny Mouritsen, fra Nykøbing Mors.