Fire nye udstillinger på Museum Salling – Havnevej 14, Skive
Åbner 23. juni 2012
Åbningsreception kl. 13-15
Skive Museum / Skive Kunstmuseum / Fur Museum – alle samlet under Muse-um Salling – åbner 23. juni for ikke mindre end fire nye udstillinger i muse-umsbygningen på Havnevej 14 i Skive. Landskabsmalerier fra Skiveegnen, fossi-ler som kunst, enestående arkæologiske fund og et hjemvendt mesterværk mødes under samme tag og skaber nye, anderledes oplevelser på museet.
Udstillingerne er:
Hans Smidth: Spor af mennesker
23. juni – 16. august 2012
Giver et særligt indblik i den stærke natursans og tilknytning til jord, vind og vejr i Fjends, Salling og Fur skildret af en kunstner, der på nært hold kendte til bøndernes og fiskernes liv, som bliver skildret på en helt særlig inderlig måde.
Fossil Art
23. juni – 16. september 2012
Fossiler som kunstværker. Ikke samtidskunst – men kunst skabt af naturen som spor, livet har efterladt sig gennem tiderne. Det er den tyske sporfossilforsker Dr. Seilacher, der har samlet disse smukke fossiler og sat dem sammen i æste-tiske rammer.
Oldsager med X-factor
23. juni 2012
I udstillingen vises 12 gamle fund gjort på udgravninger i det nye årtusinde. Oldsagerne har ikke været vist før. De udstillede fund har på hver sin måde overraskende elementer – en X-factor – og fortæller om internationale forbin-delser, kulturpåvirkning, velstand, modefænomener, håndværksmæssig kun-nen og sidst, men ikke mindst om opfindsomhed.
Hjemvendt: William Scharff
23. juni 2012 – 17. marts 2013
Legendernes tid kan man være fristet til at kalde den periode i William Scharffs liv, hvor han malede en række værker i store formater, som alle fik titlen ”Le-gende”. Ledemotiverne fremstår i dag som nogle af Scharffs vigtigste værker. Efter mange års uddeponering vender ”Legende IV, vers II” fra 1920 nu tilbage til Skive Kunstmuseum og kan opleves sammen med museets pragtfulde mo-dernismesamling.