Søndag 12. august kl. 14-15 vil museumsinspektør Mette Dyrberg fortælle om de to udstillinger ”Hans Smidth. Spor af mennesker” og ”Hjemvendt: William Scharff”.
Hans Smidth: Spor af mennesker
23. juni – 16. august 2012
Giver et særligt indblik i den stærke natursans og tilknytning til jord, vind og vejr i Fjens, Salling og Fur skildret af en kunstner, der på nært hold kendte til bøndernes og fiskernes liv, som bliver skildret på en hel særlig inderlig måde.
Hjemvendt: William Scharff
23. juni 2012 – 17. marts 2013
Legendernes tid kan man være fristet til at kalde den periode i William Scharffs liv, hvor han malede en række værker i store formater, som alle fik titlen ”Legende”. Ledemotiverne fremstår i dag som nogle af Scharffs vigtigste værker. Efter mange års uddeponering vender ”Legende IV, vers II” fra 1920 nu tilbage til Skive Kunstmuseum og kan opleves sammen med museets pragtfulde modernismesamling.
Omvisningen er gratis. Der skal betales entré til museet.
Med venlig hilsen
Steen Chr. Steensen
Formidlingschef