Ny præsident øjner udvikling i Skive

Oprettet Kategorier Lokalt nytSvar

Optometrist Hans Bleshøy fik overrakt præsidentkæden til Skive Fjord Morgen Rotary Klub af afgående præsident Karsten Hvoldal, der berettede om et begivenhedsrigt år i Skive-områdets tjeneste.

Mange events og langsigtede projekter har sat Skive Fjord Morgen Rotary Klub på dagsordenen lokalt. Ved overleveringen af præsidentkæden til optometrist Hans Bleshøy kunne afgående præsident og virksomhedskonsulent Karsten Hvoldal remse de gode projekter op, hvor SFMRK har sat sit aftryk: Donerede fladskærms tv med dvd-afspiller til børnehjemsbørn på Sabroegaarden, juleaften med god mad og gaver for udsatte i kommunen, største økonomiske bidragsyder og deltagelse ved det succesfulde kræftarrangement Stafet For Livet, festligt salg af mad og drikke i smoking med fez-hatte ved Opera-arrangementet på Resenlund. Og ikke mindst et erhvervspolitisk fremstød i samarbejde med kommunen om Skive Ådal/midtbyen samt kyststrækningernes fremtid.
Den blot et år gamle Skive Fjord Morgen Rotary Klub består nu af 44 ledende lokale erhvervsfolk. De mødes tirsdage klokken 07.00 på Strandtangen til halvanden times samvær, foredrag, debat og dynamisk ideudvikling med formålet at gøre Skive til et bedre sted at leve.
– Jeg synes, at vi i Skive Fjord Morgen Rotary Klub har opnået både handling og udvikling i vores første år, noterede Karsten Hvoldal i sin overdragelsesberetning og erindrede forsamlingen om de mange vel udførte events og projekter.

Spændende debatoplæg
Han takkede medlemmerne for det gode arbejde med at få struktur på klubben og glædede sig over en meget høj mødeprocent. Det skyldes ikke mindst programudvalgets planlægning af foredrag og debatoplæg med blandt andet den lokale folketingspolitiker Kristian Pihl Lorentzen om den erhvervsvigtige infrastruktur, oberst Christian Arildsen, chef for Skives største virksomhed, kasernen, (også medlem af Rotary-klubben) samt ledende personer fra Skives erhvervsliv, Skives Erhvervs- og Turistcenter og Skive Kommune.

Møde om Skive Ådal
– Vi har desuden taget initiativ til Præsidenternes Klub, hvor de tre Rotary-klubbers præsidenter i Skive mødes, diskuterer og udveksler ideer om fælles fodslaw. Alt under vort motto: Skive et bedre sted at leve. Vi tror på, at samarbejdet giver bedre resultater.
– Konkrete eksempler på fælles projekter er udviklingen for Ådalen/Kyststrækningen ved Skive, donationer til lokalt trængende samt ikke mindst også udveksling af unge lokale erhvervsfolk på inspirationsophold i eksempelvis USA i det verdensomspændende Rotary-netværk, der jo tæller over 35.000 klubber i 196 lande med 1,2 millioner medlemmer, sagde Karsten Hvoldal.
Aktuelt er der i de tre Rotary-klubber programsat et stormøde om Skive Kommunes planer med Skive Ådal, byens udvikling og Slagterigrunden på Højslev Kro den 12. september.

Lokale tilbud

Nyeste annoncer

Lokalt nyt

Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde kunstnerne på forhånd
Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde...
Kulturfællesskab.
Kulturfællesskab.
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer middelalderen
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer midde...
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Kulturuge på Fur
Kulturuge på Fur
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun Amatører spiller kamp hele tiden. Også i ledelse
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun...
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive