– for første gang!
Fællessang og folkedans – og meget mere …
For første gang nogensinde løber Virksund Vise- og Folkemusikfestival 2012 af stabelen på ”Svanen” i Virksund Havn i dagen 17. – 19. august!
Programmet omfatter både lokale musikere og kunstnere fra resten af landet, Norge, Sverige og USA, og strækker sig fra viser og fællessang, protestsange og amerikansk folkemusik over danske sange og nordisk spillemandsmusik til irsk og skotsk musik, dansemusik fra hele verden, jazz og brasiliansk samba.
Duo Danzante, der er initiativtager til festivalen, åbner selv ballet fredag kl. 17
med fællessang og dansk spillemandsmusik, og herefter overlades scenen til
VØB, trioen Boel, Blegager og Høyer samt den kendte og TV-aktuelle pige-gruppe Zenobia. Siden overtager Chr. Søgaard, bl. a. kendt fra sit sampil med Poul Dissing og Rasmus Lyberth, og serverer en sprudlende musikalsk duel med saxofonisten Michael Nielsen, og aftenen slutter med åben scene, fælles
spil og fællessang.
Verdensbegivenhed i Virksund Havn
Lørdag kl. 18 er der bål, tale v/ Ditte Staun Munch Ledet og fællessang ude
på spidsen forenden af havnen.
Den danske folkesanger og debattør Arne Würgler synger for og fortsætter sammen med Anne Feeney (USA) på båden med en 100 års fødselsdags- koncert – en tribute til den kendte amerikanske protestsanger Woody Guthrie.
Denne koncert arrangeres sammen med Jakob Oschlag, Thy Folk i Hørdum,
og er den ene af kun 4 koncerter i Danmark i anledning af den store sangers
100 års jubilæum!
Aftenen fortsætter med irsk folkemusik med Lars Kristensen & Sean Whelan, den københavnske gruppe ”Sammensurium”, som spiller balkan-musik, og danseorkesteret Primetech Paper Band fra Skive. Tilsidst sluttes der atter af med åben scene, fællesspil og fællessang.
Folkemusikgudstjeneste og håndbrygget øl med lokal bi-smag
Søndag morgen er der folkemusik-gudstjeneste på båden med …
inden Duo Danzante igen spiller op til fællessang og folkedans på kajen.
På ”Svanen” kan man købe kaffe/ the, vin, kage og frugt samt friskbrygget øl fra det lille bryggeri lokale Staarup Haandbryg – for mad og anden forplejning
henvises til de øvrige restauratører og spisesteder på Havnen og i omegnen.
Billetter á 120 kr. fredag og lørdag, søndag GRATIS! Partoutkort 200 kr.
Der er mulighed for bådplads i havnen og overnatning på Virksund Camping.
Festivalen arrangeres af Duo Danzante i samarbejde med Skive Kommune.