Furkunst.dk har ny udstilling på Fur Strandhotel fredag d. 07.09.12. til 31.10.12.
Hans H. Holm – Landskabsmaler
” Jeg maler med fokus på naturen: eng, strand og skov, som jeg genskaber på en udetaljeret og let facon. Altid udført i olie på lærred med rene og glade farver.
Den seneste tid har jeg været optaget af bybilleder og huse eller bygninger i landskabet. Det giver både ro og dybde i billedet.
Motiverne er fortrinsvis fra Esbjerg området samt øen Fur.”
Troels Madsen fra GALLERI KAROLINES HUS på Fur skriver:
”De naturalistiske motiver er sansninger af lys og skygge over landskabet. Det væsentlige i billederne er spillet af lyset i en pyt på engen en regnvejrsdag eller himlens lys i fjordens vand. Med teknisk
akkuratesse vælger Hans Holm, med et sikkert blik for perspektivet, de
væsentlige detaljer i motivet. Det æstetiske udtryk kommer dermed til at
virke næsten stilfærdigt underspillet på den gode vestjyske maner. Beskueren, der med blikket hvilende i de nærmest paradisiske landskaber, hensættes i en tilstand af indre harmoni. Hans skildrer sit Danmark, når det er smukkest.
Det er meget sjældent, at vi ser en autodidakt maler, der maler fuldt professionelt inden for sin genre. Hans Holm er en af de få, og der er et
stort publikum til hans billeder ”.
Årets kunstner 2010 i BRA (billedkunstnerforeningen i Esbjerg)
Medlem af BRA og Furkunst.dk