I næsten enhver forsamling af mennesker kan man med sikkerhed for en livlig og nærværende debat bringe livet i og omkring kirken på banen.
Kristendommen eller – om man vil religion – optager alle og er af så vital betydning, at alle gerne vil ytre sig.
Og det kan man jo så undre sig over, når kirkerne til de ordinære gudstjenester står halvtomme.
Og dog: Godt 90 % af os er i løbet af kirkeåret i kontakt med kirkelivet i forbindelse med kirkelige handlinger eller traditionsrige gudstjenester, og igennem hele vort liv har vi lært om kristendommen, sunget salmer og set kirkebygningens monumentale profil midt i sognet.
Og debatterne kan føre os vidt omkring med ideer til både det ene og det andet. Det eneste, der med sikkerhed meget sjældent kommer i forslag er nedlæggelse af netop vores kirke!!
Det er grundloven, præsten og menighedsrådet der suverænt bestemmer om kirkens liv og indhold.
Og i år er der igen valg til menighedsrådet.
Igennem alle mine år på Salling kan jeg ikke huske, at der har været afholdt et reelt valg i Thise. Menighedsrådet er altid blevet skabt af den liste, der bliver opstillet på opstillings/orienteringsmødet, og da denne liste er den eneste, så er det efterfølgende valg blevet aflyst.
I dette valgår vil Thise menighedsråd deltage i et landsdækkende forsøg på at rationalisere denne form ved at benytte opstillingsmødet til det reelle valgmøde.
Det hedder i forsøgssproget: VALGFORSAMLING med ventil.
Denne lidt knudrede titel er blevet til for at sikre sig et reelt demokrati. Hvis en gruppe mennesker ønsker at opstille endnu en liste, så er det muligt inden d. 18. sept. at indgive en sådan liste, og så er valgforsamlingn aflyst, og der vil så blive afholdt et almindeligt valg d. 13. november.
Vores valgforsamling vil finde sted tirsdag d. 11. september, og forsamlingen vil blive indvarslet gennem dagspressen. PÃ¥ denne aften vil der:
– blive redegjort for alt vedrørende denne forsøgsordning
– blive fortalt om menighedsrÃ¥dets arbejde i den forløbne valgperiode
– blive fortalt om de opgaver, der venter det nye menighedsrÃ¥d
– og der vil blive opstillet/valgt en liste, der sÃ¥ vil blive det nye menighedsrÃ¥d.
Vi kender modellen fra foreningsarbejdet, hvor generalforsamlingerne har næsten samme mønster. Stemmeberettiget er alle folkekirkemedlemmer tilknyttet Thise Sogn.
Det er selvfølgelig menighedsrådets store ønske og håb, at vi kan samle mange til den aften med mulighed for debatter og spørgsmål, ideer og råd til det nye menighedsråd, som bliver valgt for de næste 4 år.
Så derfor: Det er ikke bare kaffen og det bløde brød, der den aften skal samle os i Thise Forsamlingshus.
For Thise menighedsråd
Knud Gert Andersen