Grønnere profil og bedre bundlinje

Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen

Heldagsseminar for virksomheder om at spare på energiforbruget og søge penge til energibesparelser

El og varme er store poster i private og offentlige virksomheders budgetter. For nogles vedkommende er el- og/eller varmeforbruget endda skyhøjt og årsag til, at bundlinjen ligger betydeligt lavere end den burde.
Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter (SET) og Skive Kommunes afdeling ”Energibyen Skive” inviterer onsdag den 10. oktober til heldagsseminar med overskriften ”Grønnere profil og bedre bundlinje”. Med indlæg fra Skive Fjernvarme, Energi Midt og Fundraiseren.dk vil dagen have fokus på energibesparelser i egnens små og store virksomheder samt på muligheden for at søge finansiering såvel i den enkelte virksomhed som i private-offentlige
partnerskaber.

Energibesparelser kan ses på bundlinjen
Erhvervskonsulent Leo Ravn-Nielsen siger: -Kort fortalt vil seminaret om formiddagen have fokus på, hvordan lokale virksomheder her og nu kan blive endnu mere bæredygtige ved at spare penge på el og varme Efter frokost og networking byder eftermiddagens program på et indlæg med fokus på, hvordan virksomheder i fællesskab kan søge fonde og puljer til private-offentlige partnerskaber indenfor energibesparende projekter.
-Tage Meltofte fra Skive Fjernvarme og Ulf Rytter Jensen fra Energi Midt vil guide deltagerne gennem en formiddag med fokus på energirenovering og energibesparelser på varme og el samt give gode råd om, hvordan virksomheder i praksis kan komme i gang med energirenoveringen, fortæller Leo Ravn-Nielsen.
Formiddagens to indlægsholdere lægger ligeledes op til dialog om, hvordan energibesparelser kan bruges markedsføringsmæssigt.

Der skal penge til for at spare penge
Efter frokost og networking vil Rasmus Munch, Fundraiseren.dk komme med bud på, hvordan virksomheder i fællesskab kan få adgang til fonde og puljer, som støtter energibesparende projekter.
-Der findes et væld af fonde og puljer, men det kan være vanskeligt at overskue, præcis hvilke, der kan være akutelle til et konkret energiprojekt, konstaterer Leo Ravn-Nielsen, der glæder sig over, at Rasmus Munch på en let og forståelig måde vil vise vejen gennem junglen af puljer, der støtter virksomheders deltagelse i offentlige-private partnerskaber (OPP).

Grøn profil giver kunder
Leo Ravn-Nielsen opfordrer alle interesserede virksomhedsejere/ledere til at deltage i seminaret. –At virksomheden har en grøn profil betyder ikke kun noget for virksomhedens bundlinje. Også kunder, leverandører og samarbejdspartnere interesserer sig mere og mere for, hvordan virksomhedens grønne regnskab ser ud, konkluderer han.
På SETs hjemmeside, www.skiveet.dk/arrangementer, findes invitation med yderligere oplysninger samt mulighed for online tilmelding til seminaret.

Lokale tilbud

Nyeste annoncer

Lokalt nyt

Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde kunstnerne på forhånd
Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde...
Kulturfællesskab.
Kulturfællesskab.
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer middelalderen
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer midde...
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Kulturuge på Fur
Kulturuge på Fur
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun Amatører spiller kamp hele tiden. Også i ledelse
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun...
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive