Vi har haft en rigtig god sæson. Publikum har været trofaste mod os og taget rigtig godt imod årets forestilling ”SHOWTIME 2012”. Det har som altid været hårdt fast arbejde fra tidlig morgen til sen aften. Vi har haft et super team af medarbejdere, der har sørget for at tingene fungerede hver dag. Vi har haft ca 5 punkteringer og ellers været forskånet for de store uheld. Vi har gæstet 157 byer og haft 161 forestillinger på knap 6 måneder. Vi havde en hyggelig afslutning ved Thise Friskole som sædvanlig, med rigtig god stemning trods det våde vejr. Pladsen var af en sådan beskaffenhed at alle vogne måtte enkeltvis trækkes ud med traktor. Så nu glæder vi os over at have indtaget vinterkvarteret i Roslev, hvor vi ser frem til planlægningen af en ny sæson 2013. Hvor vi har 20 års jubilæum.
Daniel Deleuran
Cirkus Mascot
Foto: SallingWeb og Cirkus Mascot