Filmaften – Fur Museums Støtteforening
Endnu en vellykket aften i foreningens regi. Denne gang blev der vist 2 film, sendt i TV, fra begyndelsen af 90’erne og som de færreste havde set. Den tredje film som Alek Krylow havde optaget, havde ingen set. ”Fursk – et sprog til glemmebogen?” har Alek optaget i 2002. Den består af en række interviews, om furbomål, med ”gamle” furboer.
Desuden vistes lysbilleder af Jakob Vestergaards arbejde med at lave ”Rødstensmanden” eller ”Furtrolden”, som den også kaldes. Den bliver opstillet i museumshaven til sommer, og den er sponsoreret af Fur sparekassefonden.