Madsen, Møller og From – vestjysk og akustisk når det er bedst. De 3 gæstede fredag Kultur Center Limfjord og gav en dejlig akustisk koncert.
Sammen med guitaristen Knud Møller og percussionisten Henrik From leverede Johnny Madsen både musikalske højdepunkter, skæve historier samt klassiske Madsen jokes, som selvom vi har hørt dem masser af gange, fortsat er morsomme når Madsen leverer dem på sin helt egen Thyborøn måde.
I denne akustiske konstellation var der rigeligt med rum og hygge til Thyborøn-drengens særdeles underholdende mikrosociologiske iagttagelser fra landets randområder.
En rigtig god aften med en meget veloplagt Madsen, Møller og From.