December måned var altid den travleste tid i årets forløb, der skulle gøres ekstra rent overalt såvel ude som inde. Dyrenes foder var jo for længst kørt ind i laden og roerne lå godt og lunt kulet ned ude på marken. Vejret var ganske anderledes dengang, sne i store mængder og isglatte vejbaner, det var noget der hørte med til vinterens forløb. Snedriver i flere meters højde, ja sågar lå sneen ovenpå såvel telefonpæle og højspændingsmaster.

Ude på gårdene havde man den ordning, at til snekastning, så skulle man afgive een mand som minimum, der var udnævnt en snefoged, som skulle tilrettelægge arbejdet med snekastningen. Sneplove dengang var ikke af særlig god kaliber, de skulle tit ind hos smeden for at få skærpet sneplovens skær. Nogen gange så røg lastbilen med sneploven jo i grøften, så skulle den rettes op igen, den blev ofte vind og skæv ved at blive kørt i grøften med.

Julehandlen var af helt andre dimensioner end i dag, der var ikke de store udvalg at vælge imellem, ofte bestod gaverne af hjemmegjorte ting. Damerne havde strikket forskellige beklædningsgenstande og i løbet af året havde landmændene opdrættet ænder og gæs og julegrisen ikke at forglemme. Slagteren havde jo også forskellige ting at sælge, men slet ikke som i dag, hvor butikkerne bugner af specialiteter. Der var den traditionelle rullepølse og for dem der var ikke så godt bemidlede var der rullemopse og finker, men ellers var det husmoderens egne produkter, der serveredes og det var meget velsmagende.

Hjemmeslagteren havde jo lavet medisterpølse og flyvepølser (det var pølser lavet af lunger m.m.) blodpølserne hørte jo også til julens traditioner, grønkål med flæsk var meget brugt, rødkål var jo også noget der hørte julen til. Juletræet blev hentet i skoven, det var meget hyggeligt. Fuglene skulle da heller ikke mangle noget, juleneg blev hejst op enten i tjørnehækken eller i flagstangen. Dyrene fik altid om julen en ekstra portion foder juleaften, alle ligesom hørte mere hinanden til, trods dette, at vi ikke havde så meget at gøre godt med, som i dag, hvor der jo ikke må mangle noget, hverken ude eller inde, så hellere købe på klods, hvilke var noget ganske uhørt den gang.

Julens komme gav også adgang for sælgere af hjemmegjorte juletræs pynt og julehæfter med de gode gamle julemelodier, men også dengang var der en del tyveri, man stjal ofte ænder og gæs, puttede dem i en sæk og op ryggen og så af sted med tyvekosterne. Man fandt næsten aldrig ud af hvem tyvene var, trods dette, at nogen havde set tyvene med sækkene på ryggen og husk nu på, at man havde ikke så mange biler dengang, så enten gik man eller cyklede, afstandene kunne i øvrigt godt være store dengang, man kunne let cykle en strækning på tyve tredive kilometer hver vej.

Traditionerne var også mere almindelige dengang, alle skulle da i kirken den dag det var juleaften, først når man havde været i kirke og hørt om juleevangeliet, så var det igen bleven juleaften i det ganske land.

Julenisser og guirlander var noget man selv fremstillede, i skolerne hørte man julehistorier, der var meget julehygge dengang, gran blev sat bag ved familiens døde personer, man ærede på den måde familiens afdøde personer.

Sluttelig glædelig jul.

Edvard Jensen