Mandag 21. januar spiller forestillingen ”Mens vi venter på Godot” på Skive Theater. Det er en teater-klassiker, som er sendt på turné af Folketeatret.
Forestillingens skuespillere, kendt som de muntre og gennemmusikalske Four Jacks, nemlig Stig Rossen, Jesper Lohmann og Jesper Asholt, skal her prøve kræfter med noget helt andet – det absurde teater.
Det er hændt før, at en kendt underholdnings-gruppe er hentet til det absurde teater, nemlig da skuespiller, instruktør og daværende teaterchef på Bristol Morten Grunwald i 1976 fandt på at lade skuespillerne fra Olsen-Banden spille rollerne i ”Mens vi venter på Godot”.
Hans begrundelse for at hente skuespillerne fra den kendte film-verden til det helt ukendte absurde teater var, at han instinktivt fornemmede, at det ukomplicerede samspil, som Ove Sprogø, Poul Bundgaard og han selv oplevede i filmstudiet kunne overføres til teaterscenen. Og der var Godot en indlysende mulighed.
Nu skal sangerne fra Mandalay, Oh Marie og Æselsangen så på teaterscenen og spille Godot i Skive. Og det skal nok blive spændende. Forestillingen er skrevet af den irske forfatter Samuel Beckett lige efter 2. verdenskrig – og efter oversættelse af Klaus Rifbjerg er den instrueret af en af de fineste Beckett-fortolkere, nemlig Morten Grunwald.
En landevej. Et træ. Aften. To vagabonder venter. De venter på Godot. De har ingen klar ide om, hvem han er, eller hvorfor de venter på ham. Præcist hvornår han kommer, ved de heller ikke. Mens de venter, snakker de – eller skændes, filosoferer, synger og leger. Monotonien brydes, da en hysterisk godsejer, der taler løs, kommer med sin tavse slave, der skal sælges på marked.
Becketts stykke har med sin ordknaphed indskrevet sig i den europæiske kultur som et af de helt store moderne absurde dramaer. Et drama der stiller skarpt på menneskets eksistens og stiller grundlæggende spørgsmål som ”Hvorfor er vi her?” og ”Hvad skal vi her?”
Samuel Becketts stykke er en teater-klassiker. Jesper Asholt, Jesper Lohmann, Stig Rossen og Søren Bang Jensen (som erstatter Keld Heick) giver her et morsomt og hjertegribende billede på menneskets skæbne.