HMN Naturgas og Skive Kommune satser på grøn gas til transport!
– og inviterer alle interesserede til udstilling af gasbiler og teknik torsdag d. 31/2 2013.
Kom og se en spændende udstilling af gasbiler og teknik d. 31/1 i KulturCenter Limford og vær klar når Danmarks første offentlige gastankstation åbner i Skive i marts 2013.
Se Danmarks største samling af gasbiler nogensinde og få et godt tilbud fra Fiat,Mercedes VW eller Subaru
Gratis adgang torsdag d. 31/1 mellem 14.00 – 18.00 i Kulturcenter Limfjord
Udstillingen er en del af den skandinaviske konference Grøn gas til transport som afvikles i Skive med deltagelse af mere end 200 fagfolk og politikere fra hele Skandinavien.
I udstillingen indgår både lastbiler og personbiler men herudover er der udstillere af opgraderingsanlæg og fyldestationer.
Tankstation til Gas i Skive en realitet – og en mulighed for borgerne.
Administrerende direktør for HMN Naturgas Susanne Juhl siger om udstillingen og planerne for etablering af en gastankstation i Skive
– Vi er glade for, at vi nu får etableret den første gastankstation og glade for at kunne præsentere stationen på konferencen og for borgerne i Skive Kommune/Energibyen Skive.
Der vil i løbet af de kommende år blive tale om mange flere i Danmark. Der vil allerede fra dag ét være tale om en miljømæssig forbedring, og når vi får mulighed for at anvende biogas, vil der blive tale om CO2-neutral transport.