Borgmesteren udtræder af hærvejskomiteen

Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen

Af: Anders Bøge, Byrådsmedlem.
Rute 34 og 26 opprioriteres, idet byrådet ikke ønsker at arbejde videre med hærvejsmotorvejen. Borgmesteren udtræder af hærvejskomiteen. Det besluttede et enigt byråd på sidste byrådsmøde.

Man skal naturligvis tænke sig godt om inden man træder ud af et samarbejde, når man tilmed sender et signal til de øvrige kommuner i Region Midtjylland om, at Skive på dette punkt har vores egen holdning, så skal vi naturligvis forvente, at nogen finder vores beslutning problematisk og der vil komme kritik af vores beslutning.

Da vi i teknisk udvalg drøftede sagen, var alle enige om de nuværende prioriteringer på infrastruktur området bør gentænkes. Derfor er SF også meget tilfredse med, at byrådet efter en lang debat kunne tilslutte sig fagudvalgets holdninger.

Der er i mere end 20 år arbejdet for en opgradering af rute 34 og 26, vi er ikke kommet nærmere en løsning tværtimod. Derfor kan vi ikke acceptere, der bliver ved med at komme nye projekter, som overhaler os indenom. Det er årsagen til at byrådets beslutning var nødvendig.

Det skal være slut med store fejlinvesteringer på infrastrukturområdet, det er ærgerligt, at der fortsat arbejdes for en motorvej mellem Herning og Holstebro. På en strækning, hvor der kører mindre end 8.000 biler i døgnet, skal der ikke bruges milliarder på en motorvej. Der skal bygges en vej, der er fremtidssikret og som passer til den aktuelle trafik. De milliarder, der bliver tilbage efter en passende opgradering af vejen mellem Herning og Holstebro, bør efterfølgende anvendes på andre trafikinvesteringer i vores del af regionen. Dermed kan vi give et infrastrukturløft til hele Midt og Vestjylland og det trænger vi til.

Lokale tilbud

Nyeste annoncer

Lokalt nyt

Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde kunstnerne på forhånd
Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde...
Kulturfællesskab.
Kulturfællesskab.
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer middelalderen
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer midde...
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Kulturuge på Fur
Kulturuge på Fur
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun Amatører spiller kamp hele tiden. Også i ledelse
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun...
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive