Efter SPARBANK fusionerede med Spar Nord var det blot et spørgsmål om tid før de forskellige sponserede facader skulle skifte navn. Det sås hurtigt på SPARBANK Arena som hurtigt skiftede navn til Spar Nord Arena. Men så enkelt var det ikke for SPARBANK Væksthuset. – Vi har lidt en smule under en identitets krise, fordi iværksætteri for mange i forvejen er en lidt underlig størrelse og folk derfor har haft til svært ved at forstå hvad SPARBANK Væksthuset egentlig var og er, fortæller husets koordinator Lise Korsgaard.
-Derfor var vi meget glade da vi fra SPAR Nords side fik lov til at komme med forslag til nyt navn.
Valget faldt på STEP1 (udtales STEP One) som skal indikere ”det første skridt” som rugekassen gerne skal være for de iværksættere der sidder til leje og som desuden kommer i huset.
Huset for iværksætteri
Ud over navnet og en ny grafisk identitet er alt ved det gamle. – Vi tilbyder stadig kontorarbejdspladser til en billig husleje som desuden lige før jul er blevet sat yderligere ned. Vi holder arrangementer, kurser, rådgiver café og tilbyder mentorkorps og en lang række af andre tilbud som skal hjælpe iværksættere til at vækste og vokse. Derfor har huset også fået følgende punchline: STEP1 – huset for iværksætteri., fortæller Lise Korsgaard som i gennemsnit en time om dagen arbejder med STEP1 og derud over har driver sin egen virksomhed fra huset.
Indenfor de næste par uger vil alt gammelt materiale blive skiftet ud med det nye navn og logo. Skilte, brochure, hjemmeside osv. Bliver ændret. Dog er farvene fra det tidligere logo, lilla og grå, bibeholdt, ligesom den iøjnefaldende maskot Ivan Iværksættter, beholder sin plads på brochure, invitationer og lignende.