Damkjær Freelance er et nystartet firma med Jan Damkjær ved roret.
Jan har været i IT brancen i snart 15 år, har været fast systemadministrator og kørende IT konsulent. Nu er tiden så kommet til at være herre i eget hus.
Damkjær Freelance er som navnet antyder en fri fugl, der kan tilbyde sin ekspertise direkte til virksomhederne, både på time basis eller i større eller mindre projekt ansættelser.
Der kan f.eks. laves aftaler omkring opdatering af servere uden for normal arbejdstid, rådgivning omkring indkøb og rationalisering af IT drift, eller en aftale hvor Jan kommer på virksomheden som systemadministrator på deltid.
Fleksibilitet og stabilitet er en vigtig faktor for Jan og mottoet er ” Jeg holder hvad jeg lover, og lover hvad jeg holder ”, så der vil på ingen måde loves noget der ikke kan følges til dørs.
Jan har stor ekspertise på det, der i fagsproget hedder Deployment / udrulning, dvs. automatiske installationer af Windows og programmer. Det er et område, der ikke er brugt så meget af mellem store virksomheder, men der er helt sikkert mange der vil kunne drage stor nytte af det. Især med de nye funktioner der er i Windows server, hvor et komplet system til udrulning er indbygget og kræver således ikke nogen ekstra licenser, kun tiden til at sætte det i drift.
Virtualisering af servere er ligeledes et af Jans spidskompetencer, hvor han går ind og sætter en Windows server op til at være host for flere servere på en gang. Dette kan betyde store besparelser for virksomheden i form af besparelser på bl.a. service og strøm i forhold til fysiske servere.
Så Jan er lidt af en IT rationaliserings ekspert, hvor fleksibilitet og stabilitet er en vigtig faktor. Her i starten arbejder Jan hjemme fra privaten, hvor den gamle garage er omdannet til kontor, men et lille opkald eller en mail er nok til at han kommer på din virksomhed.
Fra fastansat til Freelancer
Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen Kategorier:Lokalt nyt Tags:Skive