Under overskriften Nordic Cookery produceres fire tv-udsendelser fra Danmark om moderne nordisk mad og livsstil. Udsendelserne indgår i VisitDenmarks aktiviteter med at brande Danmark med fokus på mad, natur og aktive oplevelser. Ca. 80. mio hustande i mere end 25 lande kan se med, når programmerne sendes i 2014.
I tirsdags var produktionsselskabet bag den kendte TV-kok Tareq Taylor på research på Fur. Besøget fandt sted som led i programmets forberedelse af en ny programrække om det nordiske køkken. Èt af programmerne skal optages ved Limfjorden, og derfor var producer Rick Jacobs rundt på en to-dages tur for at finde egnede udendørs locations for optagelserne. Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter havde på forhånd peget på Furs molerskrænter som egnet baggrund for optagelserne, ikke mindst verdensarvkandidaten Knudeklint, og var spændte på at høre, om det er muligt for et TV-set-up af denne kaliber at arbejde på dette unikke sted? Den umiddelbare reaktion fra Rick Jacobs var meget positiv, og vi venter nu spændt på den officielle tilbagemelding. Selve optagelserne finder sted til august.
På Fur blev Rick Jacobs præsenteret for køkkenchef Danny Boysen fra Fur Bryghus og naturvejleder René Sylvestersen, Fur Museum. Turen koordineres af Midtjysk Turisme i samarbejde med Enjoy-Limfjorden og de lokale turistorganisationer.
Vedhæftet billede: Rick Jacobs, Danny Boysen, René Sylvestersen og Alice Bank Danielsen på Knudeklint
Kort om Nordic Cookery
Nordic Cookery er titlen på en ny række internationale madudsendelser om moderne nordisk mad og livsstil.
Fire udsendelser fra Danmark bliver en del af Nordic Cookery sæson 2, der vil sætte moderne nordisk mad og livsstil på verdenskortet, og som skal være med til at brande Danmark med fokus på mad, natur og aktive oplevelser.
Udsendelserne kan ses af ca. 80 mio. husstande i mere end 25 lande, bl.a. Tyskland, Norge, Sverige og UK, en række øvrige europæiske lande samt lande i Asien og Afrika.
I serien rejser den svenske kok Tareq Taylor rundt i Norden, laver mad, møder lokale producenter, udforsker naturen og prøver lokale aktiviteter som fx surfing, dykning, cykling og havkajak.
I Danmark besøger Tareq Taylor Nordjylland, Midtjylland, Sydvestjylland og Sjælland og øerne, og tv-seerne bliver bl.a. præsenteret for østerssafari, fisk og skaldyr, lokale mejerier, økologiske grise krydret med besøg på slotte, madlavning på terrassen i et feriehus, cykelture om meget andet.
Hver udsendelse varer 30 minutter og optages i august og september 2013 og sendes i 2014.
Udsendelserne indgår i VisitDenmarks internationale markedsføring af Danmark, som fokuserer på samme styrkepositioner: Mad, natur og aktive oplevelser. Derfor vil VisitDenmark bruge serien aktivt i markedsføringen 2014. De fire programmer finansieres af de fire locations i samarbejde med VisitDenmark og Landbrug & Fødevarer.
Serien med Tareq Taylor som vært er nu i sæson 2. I første sæson blev der produceret 8 udsendelser (inkl. 1 fra Bornholm), som netop har haft præmiere på BBC Lifestyle – planen for sæson 2 er i alt 11 udsendelser .
I tillæg til tv-udsendelserne produceres en engelsksproget kogebog og en dvd med programmerne, der desuden får eksponering på et website og profilering på forskellige sociale medier.