Specialestuderende i STEP1 men ambitioner for Skive

Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen

Muligheden for at sidde gratis og skrive speciale i Skives iværksætterhus, STEP1, ser ud til fortsat at være populært. Peter Have Markussen er en af de studerende der vælger at skifte køkkenstolen ud med en kontorstol i et inspirerende miljø for at skrive sin hovedopgave.
Peter Have Markussen er 29 år og bosiddende i Skive efter at have brugt seks år i Aarhus, København og Bruxelles. – Jeg flyttede tilbage til Skive marts 2013 efter at have været væk i en del år ved Aarhus universitet, fortæller Peter Have Markussen. Skive er en dejlig på, så det var oplagt at flytte tilbage hertil nu hvor universitetet ikke længere krævede min fysiske tilstedeværelse.
Peter Have Markussen tager hver dag cyklen fra sin lejlighed i Torvegade og ned til STEP1 på Resenvej, for at sidde i optimale omgivelser til at færdiggøre sit speciale i filosofi.
Her får han stillet en gratis kontorplads til rådighed, ligesom han indgår i det netværk de betalende iværksættere har. Og iværksætterne nyder at have nye folk i huset:
– Det er dejligt at få mere liv i huset og nye mennesker kommer altid med nye ideer og nyt syn på sagen, fortæller Lise Korsgaard, som lejer et kontor i STEP1 med sit marketing firma. – Det er sjældent det ikke ender som en win-win, når en studerende eller praktikant benytter sig at tilbuddet om gratis kontorplads.
Filosofi med lokalt engagement
Peter Have Markussen skriver sit speciale i filosofi. – Jeg har overvejende beskæftiget mig med den gren af filosofien, som beskæftiger sig med etik og moral. Jeg har blandt andet arbejdet en del med virksomhedsetik og har i den forbindelse også været inde over teorier om iværksætteri og organisationsudvikling, siger Peter Have Markussen.
– Jeg synes iværksætteri er spændende og håber på at kunne suge til mig af de erfaringer der er at få herude, fortæller Peter Have Markussen.
Specialeemnet er indenfor organisationetik og er bl.a. anvendelsen og omsætning af etiske teorier indenfor offentligt forvaltning og værdisætning i et moderne samfund med kontrasterende holdninger.
Når Peter Have Markussen ikke har næsen begravet i bøgerne for at skrive opgave er han politisk engageret. Peter Have Markussen har valgt at stille op til byrådsvalget her til efteråret. Her er et af hans synspunkter, at borgerne i Skive kommune ofte mangler bevidsthed og overblik over de mange tilbud som er rundt omkring i kommunen. Alt for ofte kommer informationen om et arrangement for sent til, at folk kan nå at planlægge efter det, nævner Peter Have Markussen. Ifølge ham sker der en helt masse Skive og omegn, man ved det bare ikke altid. Det skal vi lave om på. Vi har produkterne, aktiviteterne og de optimale rammer for nytænkende virksomheder. Vi skal bare være bedre til at gøre opmærksom på det gennem netværk, slutter Peter Have Markussen som skal afleverer sit speciale her til vinter.

Lokale tilbud

Nyeste annoncer

Lokalt nyt

Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde kunstnerne på forhånd
Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde...
Kulturfællesskab.
Kulturfællesskab.
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer middelalderen
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer midde...
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Kulturuge på Fur
Kulturuge på Fur
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun Amatører spiller kamp hele tiden. Også i ledelse
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun...
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive