Skipperskrøner og sørøverhistorier på SVANEN

Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen

Kulturhusbåden Svanens sommertogt lakker mod enden,
og vi kan se tilbage på en lang rækker dejlige aftener og
herlige sommeroplevelser på båden.

I år har den slet ikke været i Skive – det er ikke lykkedes
at blive enige om en plads til den i Skive Havn – på trods
af, at Skive Kommune betaler langt den største del af
udgifterne til bugsering mm. – den har til gengæld ligget
100 dage i Nykøbing Havn, hvor de gode morsingboer
har haft stor glæde af den, bl. a. til træskibssejladsen!

Nu nærmer den sidste sommerkoncert sig imidlertid, og
hvad kunne være mere passende end at bede Skives
byrådsmedlem Jan Dyhrberg Andersen (S), Roslev, om at
lægge til ved skibssiden og fortælle den utrolige og helt
sandfærdige historie om Svanens farefulde færd hertil?

Fortællingen om den grimme ælling, der blev til en svane,
akkompagneres af Helge Weis Jensen, Vinderup, kendt for
sine skrøner, anekdoter og fine omvisninger på Hjerl Hede,
Mette Holm Nielsen, som synger egne sange og salmer,
ung jazz med “Tri-Otto” fra Nykøbing – samt fællessang.

Aftenen slutter med ildshow på dækket med naturvejleder
Thomas Juel Johansen, som nogle måske husker fra
“Rent Liv” -dagene i Skive og omegn … – inden Svanen
sendes til køjs i Sundsøre Havn med tak for denne gang!

Kom og oplev en spændende aften torsdag d. 26. sep.
på Svanen i Nykøbing Havn med Jan Dyhrberg på broen!

Fortælleaften på SVANEN torsdag d. 26. sep. 19.30 – 21.30.

Entré 50 kr.

Kaffe/ the, kage, frugt, vin og Staarup Haandbryg kan købes.

Sommerkoncerterne arrangeres af Morsø/ Skive Kommuner. Se mere på www.sommerkoncerter.dk samt fb og kulturspot

Lokale tilbud

Nyeste annoncer

Lokalt nyt

Artist talk på Skive Kunstmuseum – Peter Rolsted fortæller om kunsten bag ”Blot til pynt”
Artist talk på Skive Kunstmuseum – Peter Rolsted fortæller...
Eskjær Hovedgaard holder Åbent Landbrug
Eskjær Hovedgaard holder Åbent Landbrug
Pro live wrestling på Salling!
Pro live wrestling på Salling!
Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde kunstnerne på forhånd
Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde...
Kulturfællesskab.
Kulturfællesskab.
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer middelalderen
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer midde...
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum