1.-24. december 2013
Glyngøre Kulturstation, Museumstorvet 7, 7870 Glyngøre
En lille stemningsfuld udstilling i Glyngøre Kulturstation som indgang til fortællearrangementet MØRKNING, der finder sted hver dag i december kl. 17 (juleaftensdag kl. 10).
Museet åbner 1 time før.
Temaet for denne lille udstilling er vinter. Vinter med sne. Der er klassiske landskabsbilleder af Hans Knudsen, Ole Kielberg, Eduard Borregaard og Christen Dalsgaard med snedækkede marker og træer, en isdækket fjord, huse, hegn og gærder. ”Det er hvidt herude….”, synes billederne at synge med Steen Steensen Blichers ord. Med en tysthed, kulde og det sparsomme lys fra sneen som fællesnævner. Et hovedværk er Christen Dalsgaards ”Unge pige pynter grav” (1858).