Sammen er vi stærkere – derfor inviteres frivillige, frivillige foreninger og organisationer, lokalt erhvervsliv og virksomheder, kommunale institutioner, uddannelsessteder og repræsentanter fra byråd og kommune, til introduktion af et spændende og nytænkende frivillighedsevent for hele Skive Kommune.
”Skive FrivilligMesse og FrivilligBørs” – et NYT tiltag for hele kommunen. Formålet er at dyrke og styrke samarbejdet mellem frivillige, kommunen og erhvervslivet.
Formålet med FrivilligMesse er:
1. At synliggøre alle frivillige foreninger, organisationer og frivillige i øvrigt, og
give øget mulighed for vidensdeling, erfaringsudveksling og rekruttering af
nye frivillige.
2. At præsentere, udstille og tydeliggøre hvem de frivillige er – hvor de er – hvad de gør – gerne på en nytænkende og anderledes måde.
Formålet med FrivilligBørs er:
1. At skabe nye kontakter og udvikle samarbejder og partnerskaber på tværs af frivillige, kommunen og erhvervslivet i hele Skive Kommune.
2. At skabe, udvikle og udbrede et dynamisk og enkelt koncept for samarbejde, hvor udfordringer kan adresseres og lokale løsninger udvikles.
Læs mere og uddybende på www.skive.dk og www.frivilligbors.dk
Informationsmødet afholdes:
Mandag den 3. marts 2014 kl. 19.00 – 21.30
i Frivillighedscenter Skive, Møllegården, Møllegade 5, 7800 Skive.
Tilmelding senest 1. marts til: Post.frivillighedscenterskive@gmail.com
Initiativgruppen:
Emma Mortensen / Sundhedsområdet
Hanne Madsen / Psykiatriområdet
Bente Lassen Hansen / Handicapområdet
Marianne Frost / Ældreområdet
Lis Torp / Frivillighedsområdet og initiativtager