Glyngøre Hallen summede af forventning, da der i lørdags var en meget vigtig badmintonkamp på programmet. Team Salling II kunne med en sejr i topopgøret mod Varde sikre sig 3 vigtige point og en oprykning. Varde har dog været skræmmende stærke igennem hele sæsonen, så det lignede en meget svær kamp for de lokale i serie 2.
Team Salling indledte dog kampen fuld af gejst og fightervilje, og vandt begge mixdoubler ved Troels Furbo/Lisa Bundgaard og Allan Nielsen/Stephanie Bunde. Desværre blev begge damesingler efterfølgende tabt i tætte kampe til 2 stærke piger fra Varde. Så kampen var helt lige 2-2. Herresinglerne startede ikke for godt da 1. HS ved Simon Kristiansen blev tabt i 3 tætte sæt, herefter gjorde Team Salling dog rent bord ved at vinde de 3 øvrige, alle i 2 sikre sæt ved henholdsvis Michael Nissen, Nicolai Lilleriis samt Troels Furbo. Så inden doublerne var stillingen 5-3. Team Salling tabte desværre damedoublen, så nu var 2 sejre i herredoublerne nødvendigt hvis den vigtige 7-4 sejr skulle hentes og alle 3 point ind på kontoen. Heldigvis blev både 1. Herredouble ved Allan Nielsen og Simon Kristiansen samt 2. herredouble ved Michael Nissen og Nicolai Lilleriis vundet sikkert i 2 sæt, og jublen samt lettelsen for Team Salling fik frit løb.
Oprykningen til serie 1 var en realitet efter en flot spillet holdkamp mod topholdet Varde, hvor alle mand var klar fra start og viste vilje til at vinde. En flot og vigtig 7-4 sejr i en på forhånd frygtet holdkamp var vundet, og champagnepropperne kunne flyve.. Stor ros til alle fra holdleder Allan Nielsen for flot spil på dagen.
Team Salling overtager 2. pladsen i opspilsrækken fra netop Varde, og hvis alt flasker sig er der fine muligheder for at tage 1. pladsen i oprykningsspillet i sidste holdrunde. Det er normalt de 4 bedste hold der rykker op.
***********
Ellers har Dk-serien været i kamp igår i Glyngøre Hallen mod Aarhus AB.
En vigtig kamp hvis det skulle hedder Danmarksserie næste år også.
Holdet denne lørdag bestod af følgende:
Christian Pedersen, Jesper Viborg, Jesper Bach, Kasper Schmidt, Christian Serritslev, Nikolaj Sørensen, Signe Klavsen, Lærke Milter, Nina Fisker og Ida Simonsen.
På papiret en meget lige kamp og det var spændende hele vejen igennem.
Aarhus Ab havde på dagen Mats Bue med som har spillet Liga for Aarhus Ab sidste år dvs. mod alle de danske verdensstjerne.
Han er droppet ned i år og træner meget lidt, men han kan stadig spille badminton må man sige:)
Holdkampen startede meget lige således tabte Jesper Viborg/Ida Simonsen i 3 sæt til Mats Bue og hans makker Natalia Mundbjerg 17-21, 21-18 og 11-21.
Godkendt indsats af de to som med lidt held godt kunne have taget 1 sæt også. 2 mix ved Sabro parret Nicolaj Sørensen/Signe Klavsen forsatte de gode takte i 2 mix fra 14 dage siden og vandt i 2 sæt 21-12 og 21-18. Begge damesingler 1 ds Nina Fisker og Lærke Milter 2 ds forsatte deres flotte stimer i singlerne og vandt begge i 2 sæt. Hermed har Nina vundet 8 ud af 9 første damesingler i år mens Lærke har spillet 4 anden damesingler og vundet dem alle. Flot af begge piger.
Dermed 3-1 til Team salling/Sabro før herresinglerne.
1 hs ved Christian Pedersen og 2 hs ved Jesper Bach blev nogle spændende kampe som begge endte i 3 sæt. I begge kampe endte det med TS sejr efter en flot fight af begge spillere.
3 hs ved Christian serritslev blev tabt i 3 sæt og 4 hs ved kasper Schmidt blev tabt i 2 sæt ombolde i begge.
Dermed 5-3 før doublerne.
1 dd ved Nina/Signe blev efter en god fight vundet i 3 sæt mens Lærke/ida tabte 2 dd i 3 sæt med 21-19 i 3 sæt. ÆV..
1 hd. Christian P/Viborg blev en spændende affære som desværre endte med en sejr til Ab parret til sidst. 2 Hd blev I sikker stil vundet af Jesper bach/Nicolai Sørensen i 2 sæt mens 3 hd ved Christian S/kasper flot blev fightet hjem i 3 sæt efter de havde tabt første sæt med 21-14.
Dermed blev stillingen 8-5 til Team salling/sabro som hermed er sikret en ny sæson i Danmarksserien og kan spille frit i sidste runde mod Øster Hurup lørdag den 22/3.
God indsats af hele holdet og dejligt med 3 sejr i træk. Ekstra plusser denne dag til Nicolaj Sørensen, Nina Fisker og Signe Klavsen for at hive 2 sejre hver.
Nu ser vi frem til de sidste par weekender inden sommer badminton starter.
Næste weekend er vi 12-13 spillere der skal til Brønderslev stævnet og herefter gælder det sidste holdkampsrunde.