Nu præsenteres Nordvestjylland overfor 80 millioner seerne

Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen

”Madprogrammet ”Nordic Cookery”, der i august sidste år blev optaget på forskellige lokationer i kommunerne Struer, Skive, Lemvig og Holstebro, er nu færdigredigeret og klar til at blive sendt på bl.a. BBC og en række andre europæiske TV kanaler. Samlet vil disse kanaler have et seerpotentiale på omkring 80 millioner seere, der bl.a. vil stifte bekendtskab Venø, Fur, Sansefestivalen, Ausumgaard, Lemvig og Glyngøre. Hertil kommer en masse fantastiske tv-billeder fra den flotte natur, der findes i de 4 kommuner ”, fortæller turismechef Alice Bank Danielsen.

”Vi har netop set en kopi af den endelige udgave af programmet og vi kan kun være tilfredse med kvaliteten, der virkelig formår at sætte fokus på de fantastiske råvarer, vi har i de 4 kommuner.

Nordic Cookery-programmet starter med en kort introduktion til vores Nordvestjyske hjørne. Herefter bruger programmet Sansefestivalen i Struer til at fortælle om områdets mange spændende fødevarer og der bliver også smagt på fødevarerne, snakket med producenter, m.v. De friske skaldyr hentes på Glyngøre havn hos Svend Bonde, Glyngøre Shellfish. Efterfølgende vil de 80 mio. seere kunne stifte nærmere bekendtskab Fur og den pragtfulde natur på øen – og naturligvis Fur Bryghus – når den svenske TV-kok Tareq Tayler tilbereder hummer, muslinger og østers med udgangspunkt i indsamlede urter, lokalt øl m.v. Selve tilberedningen foregår på Knudeklint med udsigten til Limfjorden i baggrunden. Fra Fur bringer programmet os videre til bl.a. Venø, Lemvig og Ausumgaard, hvor Tareq Tayler også tilbereder retter baseret på lokale råvarer”, fortsætter turismechef Alice Bank Danielsen.

Også i Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv i Skive Kommune er der tilfredshed med udsendelsen. ”Jeg har siddet og smugkigget ”Nordic Cookery”-programmet og jeg kan konstatere, at de 80 mio. seere vil stifte bekendtskab med noget af det ypperste Nordvestjylland kan byde på, både med hensyn til fødevarer, naturscener og de historier, der er tilknyttet de forskellige steder. Så bedre branding af såvel Skiveegnen som hele Nordvestjylland kan vi ikke ønske os”, siger udvalgsformand, Arne Spicer Lindgren.

”Vi er stolte over det færdige program og er samtidig glade for, at et godt og flot samarbejde mellem kommunerne i Enjoy Limfjorden, Midtjysk Turisme, Fødevarer og Landbrug og VisitDenmark gjorde det muligt at få realiseret dette TV program. Udsendelsen vil være en unik platform for branding af Nordvestjylland, når vi snakker om kulinarisk turisme”, slutter en glad turistchef.

Det er nu muligt at se et par små teasere til ”Nordic Cookery”-programmet, der bliver udsendt her i foråret. Følg linkene herunder med to klip på henholdsvis 30 og 90 sekunder – god fornøjelse.

30 sekunders teaser: http://youtu.be/nvWVIEaxzVc

90 sekunders teaser: http://youtu.be/jDqpkfLmRX4

Lokale tilbud

Nyeste annoncer

Lokalt nyt

Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde kunstnerne på forhånd
Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde...
Kulturfællesskab.
Kulturfællesskab.
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer middelalderen
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer midde...
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Kulturuge på Fur
Kulturuge på Fur
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun Amatører spiller kamp hele tiden. Også i ledelse
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun...
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive