De Unge Landmænd hyldes på Landsskuet

Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen

Otte unge landmænd fra hele landet er i fokus, når Landsskuet fredag den 4. juli arrangerer Fredagsbar i det store fødevaretelt midt på Landsskuepladsen.
I samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Danske Landbrugsskoler og LandboUngdom vil Landsskuet gerne markere, at man i landbruget er stolte af den indsats, som Thomas, Bjørn, Heidi, Jens, Kim, Line, Morten og Philip tidligere på året ydede i DR-serien ’De Unge Landmænd’.

”Sammen med deres kærester har de med deres medvirken i DR 1-serien ’De Unge Landmænd’ været med til at give en stor del af Danmarks befolkning et fantastisk indblik i den hverdag og de udfordringer, som unge landmænd står midt i”, siger Mads Fjordside, daglig leder af Landsskuet.

Det uformelle arrangement finder sted i Mad For Alle-teltet fredag den 4. juli, kl. 15, hvor alle er velkomne til at være med og hilse på De Unge Landmænd.
”Vi kalder det Fredagsbar, fordi vi ved, at især rigtigt mange unge med tilknytning til landbruget har set frem til en lejlighed for at møde De Unge Landmænd og give dem et skulderklap for indsatsen på fjernsynsskærmen”, siger Mads Fjordside.

Hyldest og skåltaler
Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, holder en hyldesttale, ligesom der også vil være korte skåltaler ved seriens tv-producer Irene Greve, produktionsselskabet Mastiff, Kaj Aage Højgaard, formand for Danske Landbrugsskoler, og Svend Nygaard, formand for LandboUngdom.
Publikum får også mulighed for at stille spørgsmål eller give kommentarer til De Unge Landmænd.

Fredagsbaren slutter kl. 16.30, men deltagerne i Landsskuets store aftenfest fredag får efterfølgende også mulighed for at møde nogle af de af De Unge Landmænd, da de er invitereret med til festen sammen med deres kærester.
Serien om de otte landmænd blev sendt på DR 1 i februar-april og var gennem hele perioden et af de mest sete programmer med hver gang 600-800.000 seere. De Unge Landmænd er da også blandt de nominerede til Seer-prisen, når den danske tv-branche til august mødes i København for at fejre sig selv.
Landsskuet lagde i øvrigt ramme til dele af optagelserne, idet tv-folkene blandt andet fulgte kvægavleren Jens Rasmussens deltagelse i kvægkonkurrencerne under Landsskuet 2013. Her var der også optagelser til den igangværende tv-serie ‘Danmarks Største Bonderøv’, der slutter med finale på Landsskuet. Afsnittet sendes den 5. juli – dagen hvor dette års Landsskue slutter.

Lokale tilbud

Nyeste annoncer

Lokalt nyt

Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde kunstnerne på forhånd
Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde...
Kulturfællesskab.
Kulturfællesskab.
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer middelalderen
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer midde...
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Kulturuge på Fur
Kulturuge på Fur
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun Amatører spiller kamp hele tiden. Også i ledelse
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun...
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive