Tag med på guidet bustur til Tarok-land

Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen

Der er fortsat masser af mulighed for at følge ”I Taroks hovspor” på Skiveegnen. Man kan vælge at følge Tarok-ruten, en vandretur i naturen omkring gården Hagenshøj, hvor Tarok blev født og havde stald hele sit liv. På Hagenshøj har de nuværende ejere – i samarbejde med Ingelise og Jørn Laursen – etableret et Tarok-museum med den originale boks som omdrejningspunkt. Eller man tage med Skive Trav på en 4 timers guidet bustur ind i Tarok-land – med besøg på Langesgaard, Hagenshøj og Travbanen.

Busturene starter på Skive Trav og har første stop på Langesgaard, der i filmen ”Tarok – grib drømmen mens du kan” illuderer godset Estvadgaard, hvor familien Laursen boede inden flytningen til Hagenshøj. På Langesgaard kan man se kulisserne fra filmen og Laursen familiens originale møbler, idet gårdens ejere, Vibeke og Birger Schütte fra godset Eskjær, bakker fuldt op om den film-turisme, der er opstået i kølvandet på filmen.

Herefter køres til gården Hagenshøj, som Anne Marie og Michael Kristensen overtog efter Elisabeth Laursens død i 2005. Parret har med stort engagement valgt at følge op på den store interesse for såvel filmen som Tarok, og har derfor – ud over at bevare Taroks gamle boks – også etableret et lille Tarok museum i stalden samt givet grønt lys for, at interesserede gæster kan besøge både Taroks gravsted ved gravhøjen Hagenshøj og de folde, som Tarok og resten af hestene fra Stald Kima boltrede sig på.

Naturområdet fra Hagens Møllebæk ved Furvej, der i mange år har været tilgængelig for offentligheden via naturstier, er nu blevet en del af den officielle vandrerute ”Hagenshøj – i Taroks hovspor”, der også omfatter såvel gravhøjen som Taroks Eng, der blot er et af de smukke steder ud mod fjorden.

Efter besøget på Hagenshøj, kører bussen tilbage til Skive Trav, hvor deltagerne er velkomne til at blive og opleve aftenens travløb, idet de kommende to ture finder sted på løbsdage – h.h.v. den 21. juli og 4. august – begge dage fra kl. 14-18.

Billetter til de guidede busture ”I Taroks hovspor” kan bestilles via Oplevelsesbooking på www.visitskive.dk.

Lokale tilbud

Nyeste annoncer

Lokalt nyt

Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde kunstnerne på forhånd
Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde...
Kulturfællesskab.
Kulturfællesskab.
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer middelalderen
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer midde...
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Kulturuge på Fur
Kulturuge på Fur
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun Amatører spiller kamp hele tiden. Også i ledelse
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun...
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive