Sidste chance for at se 6000 år gammelt stenalderkøkken, hvor de spiste mange østers og sjældent grøntsager.
Lørdag den 23. og søndag den 24. august 2014
Det er sidste gang, der graves i det 6000 år gamle stenalderkøkken på Knud Strand, hvor vi undersøger, om der boede folk fra jægerstenalderen. Sidste år fandt vi ud af, at der havde boet mennesker fra den tidligste bondestenalder på stranden, fordi de havde efterladt nogle af deres pilespidser.
I uge 34 samles igen et hold arkæologer på Knud Strand for at redde så mange arkæologiske spor i køkkenmøddingen som muligt, inden næste storm rykker den sidste rest ud i Limfjorden.
Arkæologerne på udgravningen er en del af en tværfaglig og international Køkkenmøddinggruppe, som skal udvikle den forskningsmæssige strategi for erosionstruede køkkenmøddinger med base på MUSE®UM i Skive.
Vi tager imod gæster kl. 12-16 lørdag og kl. 12-16 søndag.
Sted: Knud Strand nord for Spøttrup Bæk
Gratis adgang.