Lions Club deltager i Sildefestivalen i Glyngøre lørdag den 9. august 2014 kl. 10-16
Besøg boden, hvor den lokale kvindeklub LC Salling/Mors Pinen & Plagen er klar med tombola samt salg af hjemmelavet jordbærmarmelade.
Det er fjerde år klubben deltager i Sildefestivalen. Sidste år blev der udsolgt meget hurtigt, så kom i god tid. Boden åbner kl. 10!
Gevinsterne til tombolaen er sponsoreret af lokale firmaer, samt medlemmerne af LC Salling/Mors Pinen & Plagen.
Jordbærmarmeladen er fremstillet af friskplukkede bær – bær som en lokal avler har sponseret.
Overskud fra tombola og marmeladesalg bliver brugt til humanitær støtte lokalt.