Lions Club Salling/Mors Pinen & Plagen solgte i foråret 400 tulipanbuketter på Mors og Nord Salling. Salget var et led i kampagnen ”Med Lions mod misbrug”. Overskuddet fra salget bruges nu på en enestående teateroplevelse for områdets 8.klasses elever, med opførelse af teatergruppen Mærkværks forestilling: ”4,1 Promille”.
Lions ønsker på denne måde at bidrage til at informere om alkohol, dens indvirkning og påvirkning.
Teatergruppen Mærkværk, giver teateroplevelser der rammer ned i de unges liv og udfordringer på vejen til at blive voksen. Mærkværk har opført ”4,1 Promille” mere end 250 gang og det er set af 25.000 unge.
Fra teatrets pressemeddelelse:
”Hver dansker over 14 år drikker i gennemsnit 12 liter ren alkohol om året. Alkohol er en integreret del af dansk hygge og danske unge topper de europæiske statistikker. 4,1 PROMILLE går bag Europa-rekorden og sætter alkoholkulturen til debat.
Med en alkoholpromille på 4,1 er man i koma og risikerer at dø! Hvert år bliver ca. 3000 unge kørt på skadestuen med en akut alkoholforgiftning. Men hvad gør alkohol egentlig ved hjernen? Hvornår sætter rusen ind og dømmekraften ud? Hvornår er Jesper fuld nok til at lægge an på Signe? Hvor meget skal Signe drikke, før hun lader Jesper få en hånd op under kjolen? Har Jesper ikke en kæreste og må Signe overhovedet drikke for sin mor?”
Dueholmskolen i Nykøbing lægger lokaler til begge dage og der spilles efter følgende plan:
Torsdag den 17.november 2016:
Kl. 11: Dueholmskolens 8a, 8b, 8c og 8d i alt 92 elever
Fredag den 18. november 2016
Kl 10.00: Øster Jølby Friskole, 25 elever
Bjergby Friskole, 11 elever
Roslev Skole, 62-64 elever
Kl 12.15: Lødderup Friskole 16 elever
Dueholmskolens 8e, 8f, 8g og 8h i alt 90 elever