SETs direktør rykker østpå

Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen

SETs direktør, Jens Enevold Kristensen, rykker i løbet af foråret de arbejdsmæssige teltpæle østpå for at blive direktør hos Erhverv Randers. Dermed skal SET / Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter efter 4 år i gang med at søge en ny leder, der som Jens Enevold Kristensen har flair for både udvikling og drift.

-Jeg har været utrolig glad for mine 4 år i Skive, hvor jeg – sammen med medarbejderne, bestyrelsen, Skive Kommune og SETs øvrige samarbejdspartnere – har været med til at videreudvikle erhvervs- og turistområdet i kommunen, fortæller Jens Enevold Kristensen.

-Det har været utrolig positivt og givende at arbejde sammen med SETs dygtige medarbejdere, tilføjer han. -Jeg synes vi har udgjort et godt team, der har fået spændende projektet i gang. Projekter, der kan være med til at skabe vækst og udvikling i egnens virksomheder og give nye muligheder for turister og gæster.

Bestyrelsesformand Kristen Hedegaard tilføjer: -Både bestyrelsen og medarbejderne har været meget glade for samarbejdet med Jens og er derfor kede af at skulle sende ham videre til nye opgaver østpå. Men heldigvis har Jens lovet at blive de næste par måneder for at følge nogle af centerets store opgaver til dørs, som f.eks. den nye resultatkontrakt, som vi pt arbejder på sammen med kommunen og et konsulentfirma.

Arbejdet med at søge en ny direktør for SET går i gang hurtigst muligt og Kristen Hedegaard lover, at direktørskiftet ikke vil få indflydelse på centerets daglige drift eller deltagelse i projektet med eksterne samarbejdspartnere.

Lokale tilbud

Nyeste annoncer

Lokalt nyt

Artist talk på Skive Kunstmuseum – Peter Rolsted fortæller om kunsten bag ”Blot til pynt”
Artist talk på Skive Kunstmuseum – Peter Rolsted fortæller...
Eskjær Hovedgaard holder Åbent Landbrug
Eskjær Hovedgaard holder Åbent Landbrug
Pro live wrestling på Salling!
Pro live wrestling på Salling!
Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde kunstnerne på forhånd
Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde...
Kulturfællesskab.
Kulturfællesskab.
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer middelalderen
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer midde...
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum