Lions vil på valgdagen den 18. juni 2015 indsamle gamle briller til fordel for udviklingslandene. Store grupper af mennesker har – ligesom os i den vestlige verden – problemer med synet og har som følge heraf brug for briller. Derfor har Lions Danmark i samarbejde med Lions på verdensplan iværksat en indsamling af gamle briller til fordel af udviklingslandene. Brillerne vil blive renset og målt, inden de bliver afsendt til projekter i udviklingslandene. Lokalt er det LC Salling/Mors Pinen & Plagen der står for indsamlingen.
Brillerne modtages i opstillede kasser ved ind- og udgangen til valgstederne i forbindelse med folketingsvalget. Der er opstillet kasser i Durup, Glyngøre og Roslev.