Lørdag den 19/9 var Team Sallings kredsserie og Danmarksserie i kamp.
Kredsserien mødte VIK Fra Aarhus til Skive Resen jubilæum og hentede en flot 8-5 sejr og har dermed 2 sejre ud af 2 som oprykker.
Danmarksserien spillede i Sabro mod ABC Aalborg der havde vundet første kamp 9-4 over Christiansbjerg.
ABC mødte op med et stærkt hold og Deres 1 hs fra sidste kamp var helt nede som 3 hs denne lørdag.
Kampen startede meget lige men desværre gik det ikke Tss vej.
Begge mixdoubler blev således tabt i 3 tætte sæt. Casper Gustavsen/Sofie Bæk tabte 19-21 i 3 sæt mens Lærke Milter/Christian Serritslev tabte 20-22 i 3 sæt efter at have misbrugt 2 matchbolde. En hård start med to så tætte kampe.
1 ds ved Caroline Schleef blev en 3 sætter. Caroline mødte en god U17 Elite piger og havde ikke meget at gøre i 3 sæt. Tilgengæld forsatte Monika Madsen stilen i 2 hs og vandt sikkert i 2 sæt. Hermed var stillingen 1-3 efter første runde.
1 hs ved Jesper Kjær startede meget skidt og Jesper fik kun 10 i første sæt. Herefter kom han igang og vandt de to næste med 21-18 og 21-16. 2 hs ved spillende træner Jesper Bach startede også skidt og tabte 1 sæt 16-21 og var bagud 11-17 i 2 sæt. Herefter lavede Jesper comback og tog 10 point i træk og dermed sættet for derefter at snuppe 3 sæt med 21-11. Flot comback.
3 hs ved Nils Markfoged og 4 hs ved Morten Hansen vandt begge i 2 sæt. Hermed var der vendt om på stillingen med en 5-3 føring til Tss.
Damedoublerne blev to tætte kampe som desværre begge gik til ABC Aalborg. 1 dd hev de i to sæt mod Monika/lærke og 2 dd blev tabt i 3 sæt ved caroline/Sofie. 3 sæt blev aldrig helt tæt desværre. Hermed 5-5 før herredoublerne.
3 hd ved Jesper/Morten startede skidt og ABC førte 16-20 i første sæt. Herefter tog Tss parret 6 i træk og dermed sættet.. 2 sæt blev vundet med 21-12. 2 hd ved Nils/Jesper blev tabt i 2 tætte sæt. Så 1 hd skulle afgøre det hele.
Casper Gustavsen/Christian Serritslev havde heldigvis nerverne i orden og hev første sæt med 21-15. 2 sæt var de bagud med 16-20 før Serritslev servede 6 i træk og dermed tog de sættet.
Dermed endte den spændende holdkamp 7-6 til Team Salling/sabro. En rigtig spændende kamp hvor det er meget ærgeligt fik ikke fik bare en af de to mixdoubler. ABC havde rigtig stærke piger og vandt 5 ud af 6 damekampe. Heldigvis tog vi mange herrekampe idag og vandt holdkampen. Dagens spiller blev spillende træner Jesper Bach.
Næste kamp er lørdag den 3/10 i Glyngøre Hallen mod Team Favrskov kl. 13.00.
Team Favrskov har fået en del tilgang i år og vundet de to første holdkampe. Så der er lagt op til en topkamp i Glyngøre Hallen her.
Vi håber I kommer i hallen denne lørdag..