På Glyngøre Kulturstation fejrer vi byens Brugsforenings 100 års jubilæum med en mini-udstilling om butikkens første 100 år.
På udstillingen vil der bl.a. være plancher, som fortæller om brugsbevægelsens opstart, de opstartsvanskeligheder der var for Glyngøre Brugsforening og om de 7 uddelere, som indtil nu har kæmpet for butikkens overlevelse. Der vil desuden være udstillet effekter, som har relation til brugsforeningsbevægelsen.
Udstillingen er delvist baseret på Kristian Pedersens bog Glyngøre Brugsforening 1915-2015.
Bogen vil kunne købes på Kulturstationen.
Udstillingen åbnes 1. søndag i Advent den 29. november kl. 14 og vil kunne ses i museets åbningstider i december måned: den 1.-23. kl. 14-18 og den 24. kl. 10-12. Der vil i forbindelse med åbningen blive serveret lidt godt til ganen.
Husk også ”Mørkningen” i perioden fra 1. til 24. december, hvor spændende mennesker underholder i ½ times tid hver dag kl. 17, den 24. december dog kl. 10.
29. november – 24. december 2015
Glyngøre Kulturstation, Museumstorvet 7, 7870 Glyngøre