På tirsdag mødes alle, der har lyst til en tur i skoven på 2 – 3 timer.
Vi mødes på shelterpladsen i skoven kl. 10, og efter en kort velkomst og instruktion bevæger vi os ind i skoven under sikker vejledning. Undervejs vil der skulle løses opgaver i grupper. Måske bliver det en indfødsretstest!
Efter et par kilometer er vi tilbage, og da flammer bålet allerede og pølser og drikkevarer er klar. 20 kr. for det hele.
Mange af M88´s seniorarrangementer holder nu sommerferie (undtagen badminton, der forsætter sommeren igennem hver torsdag kl. 16), og derfor kan skovturen passende være afslutningsturen.
Men andre tager over: kajaksejllads, tennis, petanque og netop nu er vi ved at lave en MTB-bane.
Så tag bare naboen, vennerne og familien med. Der er da så rigelig plads i skoven, der nu er så stor, at man skal færdes med lidt forsigtighed.
Skovtur i Havbjerg Skov
Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen Kategorier:Lokalt nyt Tags:Thise/Sundsøre